Bugatti historien

I midten af 1990’erne eksisterede Bugatti kun som en bil legende i historie bøgerne. Men myten om disse luksus sports vogne fra Molsheim levede stadig, da omkring 500 Bugatti’er stadig eksisterede, og vidnede om det fabelagtige ingeniørarbejde og banebrydende designs fra denne fortidens æra. I 1998 besluttede Volkswagen at puste nyt liv i den 90 år gamle historie om dette store mærke fra fortiden. Ligesom opkøbene af Bentley og Lamborghini i det samme år, var overtagelsen af Bugatti en del af Volkswagen Group’s strategi om at etablere et luksus segment. Samtidig skulle genoplivningen af dette traditionelle luksus mærke, forstærke og forbedre den tekniske ekspertise, samt styrke innovationen hos Europa’s største bil producent. Bugatti skulle være toppen i deres store bilpark, Volkswagen Group præsenterede Bugatti som det mest udsøgte bilmærke med et potentiale for at omformulere grænserne for ingeniører og design.

Ettore Arco Isidoro Bugatti (15 September 1881 – 21 August 1947) var en italiensk-født fransk bil designer og producent. Han fik fransk statsborgerskab i 1946. Han huskes som stifteren og ejeren af bil firmaet Automobiles E. Bugatti, som han stiftede i 1909 i den dengang tyske by Molsheim, i Alsace regionen der nu er fransk. Bugatti døde i Paris, og er begravet i Dorlisheim, Frankrig.

Bugatti blev født ind i en kunstnerisk familie i Milano, Italien. Han var den ældste søn af Carlo Bugatti (1856–1940), en kendt og vigtig Italiensk designer af Art Nouveau møbler og smykker, og hans kone Teresa Lorioli (1862–1935). Hans yngre bror, Rembrandt (1884–1916), var en kendt skulptør. Hans tante, Luigia Bugatti, var gift med maleren Giovanni Segantini. Hans farfar, Giovanni Luigi Bugatti, var arkitekt og skulptør. 

Bugatti’s far ville have ham i lære hos en konventionel Milanesisk producent af tre- og firehjulede cykler, men drengen viste hurtigt en dybere instinktiv forståelse for et bredt spektrum af motorkøretøjers konstruktion, og sammen med Prinetti & Stucchi konstruerede han sin “Bugatti Type 1” i 1898.

Med økonomisk støtte fra grev Gulinelli, udviklede Bugatti sin anden prototype, Type 2, der vandt en pris ved Milan Trade Fair udstillingen i foråret 1901. 

Hans design fangede også opmærksomheden fra Baron Adrien de Turckheim, der tilbød Bugatti jobbet med at designe biler på hans Lorraine-Dietrich bil fabrik i Niederbronn. Grænse ændringer efter den Fransk-Preussiske krig, havde efterladt baronen med to bilfabrikker i to forskellige lande: Niederbronn fabrikken, hvor Bugatti nu skulle arbejde var i Alsace, der havde været en del af Tyskland siden 1871, men blev overtaget af Frankrig i 1919. I 1902 blev Ettore teknisk leder ved De Dietrich fabrikken. 

Fra 1902 til 1904, byggede De Dietrich hans Type 3/4 og Type 5/6/7, bilerne gik på det tidspunkt under navnet “De Dietrich, Licence Bugatti”. Mens han arbejdede for De Dietrich mødte Bugatti Émile Mathis. De to var til at begynde med venner, men blev siden hen forretnings partnere, og forlod De Dietrich i 1904 for at bygge deres egne biler, der nu gik under navnet “Mathis-Hermes (Licence Bugatti)”. Dette partnerskab varede indtil 1906, hvorefter de gik hver sin vej, Bugatti etablerede et “Research centre” ved Illkirch-Graffenstaden, nu en forstad på syd-siden af Strasbourg. Her producerede han adskillige prototyper, under tæt samarbejde med det Köln baserede Deutz firma. 

I 1907 blev Bugatti udnævnt som produktions leder (“Directeur des fabrications“) hos Deutz. Her designede han Type 8/9. Mens han arbejdede for Deutz, byggede Bugatti Type 10 i kælderen i hans hjem. I 1913, designede Bugatti en lille bil for Peugeot, the Type 19 Bébé.

Selvom han var født i Italien, etablerede Bugatti sit bil firma, Automobiles E. Bugatti, i 1909 i Molsheim. Han blev kendt for at bygge nogen af de hurtigste, mest luksuriøse og teknologisk avancerede gade biler. Hans eksceptionelle ingeniør egenskaber førte til succes, i de tidlige Grand Prix race, det var en Bugatti der tog sejren i det første Monaco Grand Prix.

Bugatti måtte flygte fra sit hjem i Alsace under Første Verdens Krig, Bugatti designede flymotorer, blandt andet den noget specielle 16-cylindrede U-16, der kun blev bygget få eksemplareaf, og den blev kun brugt i meget få fly. Mellem de to verdens krige, designede Bugatti en succesfuld motoriseret sporvogn, der fik navnet Autorail Bugatti, han fik også en stats kontrakt til at konstruere et fly, Model 100. Flyet var designet af Louis de Monge og brugte to type 50B Bugatti motorer, det nåede dog aldrig at flyve da Anden Verdenskrig brød ud. Bugatti designede også kirurgiske instrumenter til en ven, der var professor på et nærliggende hospital, disse instrumenter bruges stadig idag. 

Bugatti’s søn, Jean, døde den 11 August 1939, kun 30 år gammel, mens han testede en Bugatti Type 57G tank racer bil, nær Molsheim fabrikken. Efter dette gik det ned ad bakke for firmaet. Anden Verdens Krig smadrede fabrikken i Molsheim, og firmaet mistede kontrollen over ejendommen.

Bugatti’s tilgang til kunde relationer var noget speciel. En Bugatti ejer, der klagede over at bilen var svær at starte på kolde morgener, svarede Bugatti, “Hr! hvis de har råd til en Type 35, har de da også råd til at opvarme deres garage!” En anden kunde havde klaget over bremserne, her svarede Bugatti “Jeg bygger mine biler til at køre, ikke stoppe!” Bugatti blev optaget i Automotive Hall of Fame i 2000. 

I 1907 giftede Bugatti sig med Barbara Maria Giuseppina Mascherpa. De fik to døtre, L’Ébé i 1903 og Lidia i 1907, samt to sønner, Jean i 1909, og Roland i 1922. Hans kone Barbara døde i 1944, Bugatti giftede sig igen i 1946 med Geneviève Marguerite Delcuze. De fik en datter Thérèse i 1942 og en søn Michel i 1945. 

Bugatti døde på det amerikanske hospital i Paris forstaden Neuilly i sen sommeren 1947.

Ettore Bugatti død i 1947 var et hårdt slag for firmaet og hans søn Jean død i 1939 betød at der ikke var nogen efterfølger til firmaet, der ved Bugatti’s død kun havde produceret omkring 8000 biler. Firmaet kæmpede økonomisk og udgav en sidste model i 1950’erne, før de til sidst blev opkøbt i 1963.

Der bliver i øjeblikket lavet en film om Bugatti af Andrea Iervolino, filmen skal debutere i 2025.

Bugatti havde stor succes i de tidlige Grand Prix år: i 1929 vandt en Bugatti det første Monaco Grand Prix. Bugatti’s racer succes toppede med køreren Jean-Pierre Wimille der vandt 24 timers Le Mans to gange (i 1937 sammen med Robert Benoist og i 1939 sammen med Pierre Veyron).

Den lille Bugatti Type 10 tog de fire første pladser i dens første race. 1924 Bugatti Type 35 er en af de mest succesfulde racer biler – udviklet af Bugatti sammen med ingeniør og racer kører Jean Chassagne, der kørte bilen i dens første Grand Prix i 1924 i Lyon. Bugatti tog sejren i Targa Florio 5 år i træk fra 1925 til 1929. Louis Chiron tog flest podie pladser i Bugatti biler, og den nyeste genoplivning af Bugatti Automobiles S.A.S. opkaldte 1999 Bugatti 18/3 Chiron til hans ære.

Den italienske finansmand Romano Artioli købte Bugatti mærket i 1987 og stiftede Bugatti Automobili S.p.A.. Artioli ansatte arkitekten Giampaolo Benedini til at designe fabrikken, der blev bygget i Campogalliano, Modena, Italien. Byggeriet begyndte i 1988, samtidig med udviklingen af den første model, og fabrikken blev indviet to år senere i 1990. Designet af den nye Bugatti blev præsenteret i 1989 af Paolo Stanzani og Marcello Gandini, de to havde tidligere designet Lamborghini Miura og Lamborghini Countach.

Det første produktions køretøj var Bugatti EB110 GT, der havde en 3,5-liter, 5-ventilet, 60° V12 motor med 4 turboladere, en 6-trins gearkasse og 4-hjuls træk. Stanzani lavede et aluminium honeycomb chassis, der blev brugt på de tidlige prototyper. Men han og præsident Artioli var uenige om de tekniske beslutninger, så Stanzani forlod projektet og Artioli ansatte Nicola Materazzi istedet i Juni 1990. Materazzi, der havde været chef designer for Ferrari 288 GTO og Ferrari F40, udskiftede aluminium chassiset med kulfiber, fremstillet af Aerospatiale. Han var direktør indtil sent 1992. Racerbil designer Mauro Forghieri var Bugatti’s tekniske direktør fra 1993 til 1994.

Bugatti præsenterede en prototype, en limousine, EB112 i 1993.

Volkswagen Group købte Bugatti i 1998. Bugatti Automobiles S.A.S. ansatte Giorgetto Giugiaro fra ItalDesign til at producere Bugatti Automobiles’s første koncept bil, EB118, en coupé der debuterede ved 1998 Paris Auto Show. EB118 konceptet havde en 408-kilowatt (547 hk), W-18 motor. Efter Paris debut’en, blev EB118 vist igen i 1999 ved Geneva Auto Show og Tokyo Motor Show. Bugatti introducerede det næste koncept, EB 218 ved 1999 Geneva Motor Show og 18/3 Chiron ved 1999 Frankfurt Motor Show (IAA).

Bugatti Automobiles S.A.S. begyndte produktionen af deres første reelle bil, Bugatti Veyron 16.4 (1001 hk super car med en 8-liter W-16 motor med 4 turboladere) i September 2005 i Bugatti Molsheim franske samle “studio”. Den 23 februar 2015, solgte Bugatti deres sidste Veyron Grand Sport Vitesse, der fik navnet La Finale. 

Fra 2016  var det Bugatti Chiron designet af Achim Anscheidt. Chiron debuterede ved Geneva Motor Show d. 1 marts 2016. 

I februar 2024 annoncerede Bugatti efterfølgeren til Chiron, en bil med V16 motor og hybrid system. I Juni 2024 afslørede de navnet Bugatti Tourbillon.