Som defineret af Federation Internationale de l’Automobile (FIA) er en GT-bil et “køretøj bygget i små serier til kunder, der søger bedre ydeevne og ikke er synderligt bekymrede for økonomi”. 904’eren er en racerbil bygget til at opfylde FIA’s definition af en GT-bil.

Ekspertise opnået gennem race og udvikling af 550- og RSK Porsche-modellerne lagde grundlaget for 904. Det var den genkendelige centermotor-konfiguration, som gav disse tidlige Porscher en klar fordel. Mens mange traditionelle mennesker i 1950’erne, herunder Enzo Ferrari, forblev skeptiske over for centermotordesignet, banede både Cooper og Porsche vejen for den centermotortrend, der fortsætter den dag i dag.

Motivationen til 904-projektet opstod efter to begyndende år med Porsche Grand Prix-racing. Efter at man opgav Grand Prix-racing i 1962, blev udviklingen rettet mod sportsvognsracing. Det var specifikt 904, der ville bringe Porsche til tops i deres yndlingsdisciplin.

Da FIA krævede, at der blev produceret et hundrede eksemplarer for at opfylde homologeringen, blev 904 designet som en kundebil med et fuldt interiør inklusive varmelegeme. Dette tilbud markerede første gang, at en lukket centermotor-Porsche blev solgt til offentligheden.

Da 904 skulle være en produktionsbil, ville det traditionelle rørramme-chassis og det tilhørende aluminiumskarosseri være for omkostningskrævende at fremstille. Sådanne begrænsninger førte Porsche og chassisdesigner Ing. Schroder til en helt ny tilgang.

Grundlaget for 904’en var et chassis opbygget af pressede stålprofiler. Oven på dette chassis sad et unikt glasfiberkarosseri, som var limet og boltet fast til chassiset. Disse konstruktionsteknikker holdt både omkostninger og vægt nede, hvilket var afgørende for en produktion på over 100 racerbiler.

Ferdinand Alexander Porsche, søn af Ferry Porsche, var ansvarlig for designet af 904. Efter at have fuldført Formel 1- og RS61-projekterne havde Ferdinand selvtilliden til at bruge et nyt formsprog med 904. Hans arbejde resulterede i et karosseri, der havde en vindmodstandskoefficient på 0,33 Cd.

Over 50 glasfiberdele udgjorde karosseriet på 904. De blev bygget og samlet af Heinkel Aircraft Company. Efter afslutningen blev de sendt til Zuffenhausen for at blive forenet med deres chassis.

Med sit glasfiberkarosseri var Porsche 904 den første i en lang række af plastkarrosserede racerbiler. Glasfiber bød på mange klare fordele: det rustede ikke, var let at reparere, formene kunne nemt ændres, og frem for alt var det letvægt.

Oprindeligt blev chassiset på 904 designet til at rumme en række motorer og specifikt en 6-cylindret boksermotor fra den kommende 901 eller 911, som vi kender den. Da den sekscylindrede enhed blev udviklet for langsomt, valgte man i stedet en revideret udgave af type 587/2-motoren, der fandtes i Abarth Carrera. Dette var Porsches mest berømte motor på det tidspunkt, udstyret med konstruktion udelukkende i letmetal, to tændrør pr. cylinder og overliggende knastaksler.

Diplom-ingeniør Hans Mezger og hans hold af ingeniører finpudsede 587/2-motoren, som blev til 587/3. Det vigtigste var, at de øgede hestekræfterne fra 155 til 180 ved 7200 omdr./min. En anden ændring omfattede større cylinderribber, da motorkølingen primært blev udført af disse ribber og den store oliekøler.

Alternativt bød Porsche på type 771 ottecylindret motor til 904. Det var igen en toliters motor, men den ydede 210 hestekræfter.

Som nævnt tidligere var chassiset på 904 bygget af pressede stålprofiler. Grundlaget for denne struktur var to lange boks-bjælker, som løb langs bilens sider og snævrede ind til skotte i begge ender. Sammen med det limede og boltede karrosseri var karrosseri/ramme-strukturen yderst stiv.

Affjedringselementerne var lånt fra Grand Prix-biler, der kørte i begyndelsen af tresserne. Foran var der dobbelt wishbone-arme, mens bagenden havde unikke dobbelte diagonale arme styret af to langsgående stag.

Udvendige Porsche-ATE-bremser blev benyttet hele vejen rundt. De lignede bremserne på 356-C, som blev fremstillet i Tyskland på licens fra Girling. Under udviklingen fandt man ud af, at bremsekølerkanaler var nødvendige for at forhindre for tidlig slidtage af bremseklodserne.

Da der blev solgt op til et hundrede og tyve 904’ere til forskellige kunder, deltog bilen i utallige bakkeløb, udholdenhedsløb, sprint og rallyer. Bilen konkurrerede i to-liters klassen mod konkurrenter som Abarth Simca 2000 og Alfa Romeo Giulia Tubolare Zagato. Som et højtdepunkt ved starten af 904’erens løbskarriere tog baron Antonio Pucci og Colin Davis den samlede sejr ved Targa Florio i 1963. De kørte i en standard 904 mod konkurrenter, der inkluderede Porsches ottecylindrede prototyper, Shelby Cobras og Ferrarier.

Resten af 1964-sæsonen fortsatte Porsche en stime af pålidelighed, som gjorde dem uantastelige i deres klasse. Mesterskabet for producenter af to-liters biler var i Porsches hænder.

Til 1965-sæsonen udgjorde Ferrari en alvorlig trussel med udgivelsen af deres Dino 166. For at matche Ferrari modificerede Porsche 904’eren til at omfatte flere hestekræfter, bredere dæk, større bremser og lettere glasfiber. Det er også værd at nævne, at der i løbet af 1965-sæsonen blev brugt en række forskellige motorer i bilen, herunder de flade 8-cylindrede og de flade 6-cylindrede motorer.

Igen snuppede Porsche klassesejrene ved flertallet af 1965-løbene. Under de løb, hvor 1.6-liters Ferrarien mødte op, blev den knebent slået af Porsche. Dino 166 gjorde det åbenlyst, at 904 ville få brug for en efterfølger.

904-modellen var en bil, der blev bygget ved slutningen af en æra med overkommelige racerbiler. Hver dag producerede Porsche én 904, og en tilhørende kunde var mere end villig til at købe den for 29.700 DM eller 7.425 USD.

Fremtidige biler med plastkarosseri, ud over 904, ville snart blive for avanceret og dyre til at blive solgt som produktionsbiler. Kort efter 904 var det meget svært for amatøren at købe og race med en kapabel maskine.

904’eren startede en trend, som ville motivere Porsche til at fremstille sportsprototyper.

Produktion	120
Motor	Luftkølet type 587/3, aluminium, bokser-4 med tørsump smøring, DOHC med 2 ventiler/cyl. 2 dobbelte Webber 46 IDM2 karburatorer.
Volumen	1966 cm³
Boring	92 mm
Slaglængde	74 mm
Kompression	9.8:1
Effekt	134.2 kW / 180 hk ved 7200 o/min
Moment	195.92 Nm ved 5000 o/min
Karosseri / Chassis	Glasfiber karosserierne på stålramme
Fordæk	550-15
Bagdæk	600-15
Bremser for	285 mm Skiver
Bremser bag	275 mm Skiver
Styring	Tandstang
Affjedring for	Wishbones med støddæmpere
Affjedring bag	Dobbelt diagonale arme, støddæmpere
Vægt	640 kg
Akselafstand	2300 mm
Sporvidde for	1314 mm
Sporvidde bag	1312 mm
Længde	4090 mm
Bredde	1540 mm
Højde	1065 mm
Gearkasse	5-trins manuel
Top hastighed	262 km/t
0 – 100 km/t	6.4 sek