2024 Ferrari 12Cilindri Spider | Ikoniske sportsvogne gennem tiden

Den nye model afløser GT’en Ferrari 812 Superfast. Der er tale om en 2-sædet sportsvogn med frontcentermotor, 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse, firehjulsstyring og baghjulstræk. ALT handler om motor, lyd og drama, men bilen kan faktisk bruges til hverdag og har et lille bagagerum, to års garanti, syv års gratis service og moderne sikkerheds- og assistentsystemer. Navnet 12Cilindri udtales “Do-di-chi chi-lin-dri” og er italiensk for “12 cylindre”. Ferrari’s repræsentant smiler, når hun prøver at lære os at udtale det, og medgiver, at vi bare kan kalde bilen for ’12 cylindre’. Den har en satan af en 6,5-liters benzinmotor i aluminium, stål, magnesium og titanium (F140HD). Motoren stammer i sin grundform fra LaFerrari og senere 812 Superfast, men er optimeret med komponenter og teknologi fra Formel 1 for at hæve ydelsen. Det sensationelle er, at den hverken er elektrificeret eller trykladet – den trækker selv vejret. Det sker med omdrejninger op til 9.500 o/min, mens den maksimale ydelse på 830 hk leveres ved 9.250 o/min. På grund af den store slagvolumen er 80 pct. af momentet til stede allerede ved 2.500 o/min. Motoren lyder fantastisk. For at overholde EU-krav til støj og emission er her to keramiske katalysatorer og et nyudviklet partikelfilter med mindre modstand end i forgængeren. De 12 plejlstænger i titanium er 40 pct. lettere end aluminiumsdelene i forgængeren, og både krumtapaksel og stempler er lettere med teknologi og coating udviklet i Formel 1. De variable ventiler for ind- og udsugning benytter teknologi fra Ferrari’s Formel 1-bil.

Den er overraskende nem at køre. Ved opstart og almindelig kørsel er det en behagelig og letkørt GT, der med automatiske skift hurtigt går op i det højeste 8. gear, der er et overgear – og en nyhed i forhold til 812 Superfast, der har syv gear. Drejer du Manettino-knappen på ratten over i Sport, forvandler bilen sig. Motoren tager flere omdrejninger inden gearskift, og vælger du at køre med manuelle gearskift, står motoren hele tiden klar som en jagthund, der venter på grønt lys fra sin ejer. Svinghjulet er lettere end i forgængeren, og går du ned i 2. gear og træder sømmet i bund, skriger bilen af fryd som et dyr, der har været lukket inde. Motoren farer op i omdrejninger, til det markeres med tre røde knapper øverst på rattet, at du skal skifte gear. Det sker 30 pct. hurtigere end i 812 Superfast og har det raseri, der også kendetegnede 812 Competitzione. På offentlig vej er ikke muligt at udfordre mere end 50 pct. af potentialet. Du kører 175 km/t på en lille smal vej inden, du får set dig om. Kabinen i 12Cilindri viderefortolker kabinen fra Ferrari SF90 og Ferrari Purosangue. Her er tre små og diskret integrerede skærme, og man kan slå EU’s idiotiske biplyde fra med to tryk på en knap på rattet. Rattet er lækkert, men plages af samme fnidrede touch-knapper som øvrige Ferrari’er. Det er ærgerligt, og virker meningsløst. Sæt dog et lækkert rat i så lækker en bil. Ferrari’s ingeniør med ansvar for design af kabinen er uforstående over for kritikken, og kan ikke forklare, hvorfor det ikke er muligt at tilkøbe et rat med analoge knapper, når nu det er muligt at tilkøbe alt muligt andet. Mellem linjerne og uden for citat er forklaringen, at touch-knapperne er en beslutning fra Ferrari’s bestyrelse og hverken noget ingeniører, designere eller kunder har bedt om. Det er altså meget mærkeligt.