2012 Lotus Elise Club Racer

Enhver, der fejlagtigt skulle tro, at Lotus er ved at bevæge sig væk fra præstationer gennem lav vægt, behøver blot at tage en hurtig tur i den nye 1,6 Lotus Elise Club Racer for at vide, at det bestemt ikke er tilfældet. De kloge ingeniører hos Lotus satte selv den letteste af Lotus’ moderne biler på kur og formåede at tabe yderligere 24 kg.

Så hvordan bar Lotus sig ad med at gøre en af markedets letteste modeller endnu lettere? Ingeniørenes tilgang bag Elise Club Racer var skrabet helt ind til benet, hvilket symboliseres af de karosserifarvede sæder, men som realiseres på mange måder såsom det motorsport-afledte letvægtsbatteri og udeladelsen af støjdæmpning. Opmærksomhed på selv de mindste detaljer har sikret, at Lotus’ passion for ydeevne gennem letvægt er blevet ført ud i livet i hele bilen.

For første gang nogensinde leveres en Elise-variant komplet med en Sport-indstilling til DPM (Dynamic Performance Management), som gør det muligt for selv mindre erfarne sportsvognsbilister at føle sig på topniveau, mens muligheden for at slå det helt fra vil glæde de mere etablerede banekørere. DPM kombineret med forbedret agility takket være Lotuses fint afstemte sportsaffjedring og en justerbar krængningsstabilisator gør Elise Club Racer lige så alsidig til sjov på både landevej og racerbane.
Wolf Zimmermann, Chief Technical Officer hos Lotus Cars, udtalte: ”Den traditionelle Lotus-tilgang med reduktion og renhed har ført til en af de mest tidssvarende og moderne sportsvogne overhovedet. I over 15 år er Lotus Elise blevet et ikon på sportsvognsmarkedet og har skabt et nichemarked med en dedikeret tilhængerskare af letvægtsfans. Den nye Club Racer vil helt sikkert give disse mennesker noget ekstra at bide tænderne i. Denne bil udtrykker alt det, der er fedt ved Elise – den er hurtig, rå, responsiv og utrolig sjov at køre.”

Kvalitet i hele køretøjet har været en topprioritet, og højt ansete komponentleverandører som Eibach til fjedre og Bilstein til støddæmpere sikrer, at Elise Club Racer er en bil med både substans og stil.

Elise Club Racer fryder både øjet og sjælen med et valg mellem seks slående farver (Sky Blue, Saffron Yellow, Ardent Red, Aspen White, Matt Black og Carbon Grey) og skræddersyede designelementer, der understreger bilens karakter.

TypeSerie produktion
MotorToyota 1ZR-FAE række-4, tværliggende center. DOHC med 4 ventiler/cyl. Indsprøjtning.
Volumen1598 cm³
Boring80,5 mm
Slaglængde78,5 mm
Effekt100 kW / 136 hk ved 6800 o/min
Moment160 Nm ved 4400 o/min
Karosseri / ChassisKomposit på aluminium ramme
FordækYokohama Advan Neova AD07 LTS 175/55 R 16
BagdækYokohama Advan Neova AD07 LTS 225/45 R 17
Bremser for282 mm skiver med ABS
Bremser bag282 mm skiver med ABS
StyringTandstang
Affjedring forWishbones med Eibach spiralfjedre, Bilstein støddæmpere og krængningsstabilisator
Affjedring bagWishbones med Eibach spiralfjedre, Bilstein støddæmpere og krængningsstabilisator
Vægt852 kg
Akselafstand2300 mm
Sporvidde for1457 mm
Sporvidde bag1507 mm
Længde3785 mm
Bredde1719 mm
Højde1117 mm
Gearkasse6-trins manuel
Tank40 Liter
Top hastighed204 km/t
0 – 100 km/t6,5 sek