
Den nye Mercedes-Benz S 65 AMG fejrer sin verdenspremiere på North American International Auto Show i Detroit den 8. januar 2006. Med en ydelse på 612 hk (450 kW) og et maksimalt drejningsmoment på 1000 nm har denne topmodel i S-Klassen mere kraft end nogen anden bil i sin kategori.
Standardudstyr for den nye S 65 AMG omfatter en ny AMG sportsundervogn baseret på Active Body Control, den karakteristiske AMG karrosseristil, 19-tommer AMG letmetalfælge i flere dele, Direct Select gearskifte med AMG gearskiftepaddles på rattet samt den nye AMG hovedmenu med Racetimer til beregning af omgangstider.
En ultra-kraftfuld AMG 6,0-liters V12 biturbo-motor leverer ydeevne, som mange sportsvognskørere kun kan drømme om. Denne eksklusive ydeevne muliggøres af en opgraderet 5980 cc V12-motor, en redesignet ladeluftkøler og et AMG sportsudstødningssystem. Allerede ved så lavt som 1000 omdr./min. leverer AMG V12 biturbo-motoren 570 Nm drejningsmoment til krumtapakslen, mens 750 Nm er tilgængeligt ved 1500 omdr./min.
Drivkraften overføres til baghjulene gennem en forstærket femtrins automatgearkasse med AMG-ratgearsskiftepaddler og Direct Select-gearskift. Føreren kan bruge ’drive mode’-knappen i midterkonsollen til at vælge mellem Sport-, Comfort- og Manuel-skifteprogrammer, som ikke kun ændrer gearkassens egenskaber, men også acceleratorresponsen og fjeder/dæmper-indstillingerne på AMG sportsundervognen baseret på Active Body Control.
De helt nyudviklede AMG højtydende kompositbremser sætter nye standarder for bremseafstande, følsomhed og holdbarhed. Til forbremsen anvendes en ny dobbelt glidende kaliber, som kombinerer fordelene ved en flydende kaliberbremse med ydeevnen fra en stor fast kaliberbremse.
Den nye AMG karrosseristyling kombinerer markant udvidede hjulkasser, et redesignet frontskørt med forstørrede luftindtag, sideskørter og nye fler-delte 19-tommer fem-eget AMG letmetalfælge. Inde i kabinen findes en AMG instrumentklynge, valnødstræindlæg, sportssæder, et ergonomisk sportsrat og et eksklusivt analogt ur med IWC Ingenieur design i midterkonsollen.
| Type | Serie produktion |
| Motor | AMG 60° V-12, langsliggende foran. SOHC med 3 ventiler/cyl, indsprøjtning med dobbelt turbo. |
| Volumen | 5980 cm³ |
| Boring | 82.6 mm |
| Slaglængde | 93 mm |
| Kompression | 9:1 |
| Effekt | 450 kW / 612 hk ved 5100 o/min |
| Moment | 1000 Nm ved 2000 – 4000 o/min |
| Karosseri / Chassis | Stål monocoque |
| Bremser for | 390 mm Keramiske skiver |
| Bremser bag | 365 mm Keramiske skiver |
| Fordæk | 255/40 ZR 19 |
| Bagdæk | 275/40 ZR 19 |
| Styring | Tandstang |
| Affjedring for | Multi-link med elektronisk styrede støddæmpere |
| Affjedring bag | Multi-link med elektronisk styrede støddæmpere |
| Vægt | 2250 kg |
| Akselafstand | 3165 mm |
| Sporvidde for | 1604 mm |
| Sporvidde bag | 1606 mm |
| Længde | 5206 mm |
| Bredde | 1871 mm |
| Højde | 1473 mm |
| Gearkasse | 5-trins automatisk med speedskift på rattet |
| Top hastighed | 250 km/t |
| 0 – 100 km/t | 4.3 sek. |














