
Bilen debuterede ved Los Angeles og Detroit Auto Shows i 2003. Superamerica er en targa version af den samtidige 575M. Det er også den første Ferrari med automatisk foldbar hard top. Navnet Superamerica strækker sig langt tilbage i Ferrari’s historie, navnet blev givet til de mest eksklusive og kraftfulde luksus modeller. Bilen er udviklet fra 575M Maranello og Superamerica fås med enten en F1-lignende eller manuel gearkasse. Dens store 12-cylindrede motor er tunet til at yde 540 hk. Bilen kan efter ønske udstyres med en GTC pakke, der kommer med Ferrari’s seneste high-tech udstyr inklusive carbon keramiske bremser. Bilen er designet af Fioravanti, og den foldbare hardtop er lavet af gennemsigtigt materiale, der automatisk justerer hvor megt lys der kommer ind i kabinen. Materialet kalder Ferrari for Revocromico, systemet har fem niveauer og kan gå fra mørk til helt lys på under et minut. Da glas rammen er lavet i kulfiber, kan Superamerica nå meget høje hastigheder både med hardtoppen oppe og nede. Produktionen var på ialt 599 biler; dette antal blev besluttet ud fra Enzo Ferrari’s filosofi, at der altid skal være færre biler til rådighed end markedet kræver. Kun 43 af de producerede biler havde manuel gearkasse.
| Type | Serie produktion, 2-sædet spider |
| Produktion | 599 |
| Motor | 65° V12, langsliggende foran |
| Ventiler | DOHC 4 ventiler/cylinder |
| Benzin tilførsel | Bosch Motronic ME7 indsprøjtning |
| Volumen | 5748,36 cm³ |
| Boring | 89 mm |
| Slaglængde | 77 mm |
| Kompression | 11,2:1 |
| Effekt | 397 kw / 540 hk ved 7250 o/min |
| Moment | 588 nm ved 5250 o/min |
| Fordæk | 255/35 ZR 19 |
| Bagdæk | 305/30 ZR 19 |
| Forbremser | Ventilerede skiver med ABS |
| Bagbremser | Ventilerede skiver med ABS |
| Styring | Kraftforstærket tandstang |
| Affjedring for | Uafhængige wishbones, spiralfjedre, adaptive støddæmpere, krængningsstabilisator |
| Affjedring bag | Uafhængige wishbones, spiralfjedre, adaptive støddæmpere, krængningsstabilisator |
| Akselafstand | 2500 mm |
| Sporvidde for | 1632 mm |
| Sporvidde bag | 1586 mm |
| Længde | 4550 mm |
| Bredde | 1935 mm |
| Højde | 1277 mm |
| Gearkasse | 6-trins manuel eller F1 elektro-hydraulisk med skifte plader på rattet |
| Tank | 105 liter |
| Top hastighed | 320 km/t |
| 0 – 100 km/t | 4,2 sekunder |








