Ferrari stormede tilbage til sejr med 312 T4 i 1979, hvor de dominerede begge verdensmesterskaber. kampen om kørernes titel blev en duel mellem Villeneuve og sydafrikaneren Jody Scheckter, de vandt hver tre race, men det blev Scheckter der tog titlen. 312 T3 blev brugt i de to første race i 1979. T4 debuterede først i Sydafrika og vandt med det samme to race. Endnu en dobbelt sejr, denne gang på Monza, bragte mere glæde: en sejr til Villeneuve og mesterskabet til Scheckter. Bilen var en viderudvikling i T serien, der bragte tre kører- og fire konstruktør titler til Maranello, men den flade motors dimensioner, begyndte at besværliggøre den aerodynamiske udvikling. For at løse det problem måtte Ferrari teknikkerne gøre bilens sider bredere, så der var plads til luftkanalerne, der skulle føre luft til både køler og motor. Affjedringen blev også redesignet for at minimere drag, bagbremserne blev rykket ind til gearkassen for at centrere bilens masse og forbedre vejgrebet.

Motor	Type 015 180° V12, langsliggende center
Boring	80 mm
Slaglængde	49,6 mm
Volumen	2991,80 cm3
Kompression	11,5:1
Effekt	379 kW / 515 hk ved 12300 o/min
Effekt/liter	172 hk/liter
Ventiler	DOHC 4 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	Lucas indirekte indsprøjtning
Smøring	Tør sump
Kobling	Fler-pladet
Chassis	Aluminium monocoque
Affjedring for	Uafhængige wishbones, indvendige fjedre over teleskop støddæmpere, krængnings stabilisator
Affjedring bag	Uafhængige wishbones, indvendige fjedre over teleskop støddæmpere, krængnings stabilisator
Bremser	Skiver
Længde	4460 mm
Bredde	2120 mm
Højde	1010 mm
Akselafstand	2700 mm
Sporvidde for	1700 mm
Sporvidde bag	1600 mm
Gearkasse	5-trins
Styring	Tandstang
Tank	190 liter
Fordæk	23/59 x 13”
Bagdæk	38/68 x 13”
Vægt	590 kg