1975 kom 312 T, der endelig bragte succes til denne 180° 12-cylindrede serie. Efter 11-års venten, var Ferrari tilbage på toppen af succes, de tog både kørernes og konstruktørernes titel i dette år. Niki Lauda gav Scuderia fem sejre (Monaco, Belgien, Sverige, Frankrig og USA) og Clay Regazzoni vandt på Monza samme dag som Niki Lauda blev verdensmester. Det var ikke kun på grund af den nye gearkasse, der gjorde bilen kortere og samlede dens masse: det den manglede i statisk vægt på bagakslen blev tilføjet som aerodynamisk pres, takket være en kraftig bagvinge, der dog måtte kompenseres for med en front vinge. Affjedringen blev også modificeret, en mere vinklet affjedring på frontakslen og kortere parallelogram arme på bagakslen. Bilen blev også meget mere pålidelig takket være Lauda’s insisteren under udviklingen.

Motor	Type 015 180° V12, langsliggende center
Boring	80 mm
Slaglængde	49,6 mm
Volumen	2991,80 cm3
Kompression	11,5:1
Effekt	364 kW / 495 hk ved 12200 o/min
Effekt/liter	165 hk/liter
Ventiler	DOHC 4 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	Lucas indirekte indsprøjtning
Smøring	Tør sump
Kobling	Fler-pladet
Chassis	Aluminium monocoque
Affjedring for	Uafhængige wishbones, indvendige fjedre over teleskop støddæmpere, krængnings stabilisator
Affjedring bag	Uafhængige wishbones, dobbelte radius arme, spiral fjedre over hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator
Bremser	Skiver
Længde	4143 mm
Bredde	2030 mm
Højde	1275 mm
Akselafstand	2518 mm
Sporvidde for	1510 mm
Sporvidde bag	1530 mm
Gearkasse	5-trins
Styring	Tandstang
Tank	200 liter
Fordæk	9,2-20-13
Bagdæk	16,2-26-13
Vægt	575 kg
Kørere	Niki Lauda (12), Clay Regazzoni (13)