Ferrari fandt en hel bunke af problemer i udviklingen af 1973 raceren. Den nye Racer Direktør Luca di Montezemolo bemærkede at det var bedre at lade være med at race biler af den kaliber! Det var en hård kommentar, men det viste hvad den fremtidige Ferrari præsident var lavet af. Forghieri var blevet kaldt tilbage til Ferrari og selvom han beholdte det engelsk-byggede monocoque, ændrede han stort set alt andet. Akselafstanden blev kortere, vægt fordelingen blev ændret, kølerne blev flyttet til siderne, men periskop luftindtaget blev. Bilerne blev grundigt gennemtestet så man sikrede de var holdbare, og som noget nyt besluttede Ferrari at stoppe deltagelsen i sportsvogns race, og i stedet fokusere udelukkende på F1. I 1974 fik Clay Regazzoni en ny team makker, en ung østriger, der straks gjorde sig bemærket, Niki Lauda. I 74 sæsonen vendte Ferrari atter tilbage til topform. Clay Regazzoni var kun få point fra kørernes titel, der dog gik til Emerson Fittipaldi, og Ferrari teamet tog anden pladsen i konstruktørernes titel. 312 B3-74 var en meget konkurrence dygtig bil, hvilket dens 10 pole positions tydeligt viste. Bilen tog tre sejre (Lauda i Spanien og Holland, Regazzoni i Tyskland).

Motor	180° V12, langsliggende center
Boring	80 mm
Slaglængde	49,6 mm
Volumen	2991,80 cm3
Kompression	11,5:1
Effekt	360 kW / 490 hk ved 12500 o/min
Effekt/liter	164 hk/liter
Ventiler	DOHC 4 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	Lucas indirekte indsprøjtning
Smøring	Tør sump
Kobling	Fler-pladet
Chassis	Aluminium monocoque
Affjedring for	Uafhængige wishbones, indvendige fjedre over teleskop støddæmpere, krængnings stabilisator
Affjedring bag	Uafhængige wishbones, dobbelte radius arme, spiral fjedre over hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator
Bremser	Skiver
Gearkasse	5-trins
Styring	Tandstang
Tank	230 liter
Fordæk	9,2-20-13
Bagdæk	14-26-13
Vægt	582 kg