1967 var et meget svært år og sæsonen var præget af den tragiske ulykke i Monte Carlo, hvor Lorenzo Bandini mistede livet. Scuderia’s bedste resultat kom fra New Zealænderen Chris Amon, der lykkedes at tage tre tredje pladser. Hans landsmand Denis Hulme vandt verdensmesterskabet ved med nød og næppe at slå sin team boss Jack Brabham. Denne nye Ferrari var en opdateret version af den forgående sæson’s bil: den var lettere og teknisk rigtig god, men ikke så adræt som de engelske modstandere, og den krævede meget af sine kørere. For at øge kræfterne blev topstykkerne ændret ved at vende rundt på indsugnings- og udstødningsportene: indsugnings portene var nu mellem de to knastaksler og udstødningsportene i centret af V’et. Bilen debuterede på Monza med 4-ventilede topstykker.

Motor	Type 218 60° V12, langsliggende center
Boring	77 mm
Slaglængde	53,5 mm
Volumen	2989,56 cm3
Kompression	11:1
Effekt	287 kW / 390 hk ved 10000 o/min
Effekt/liter	130 hk/liter
Ventiler	DOHC 4 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	Lucas indirekte indsprøjtning
Smøring	Tør sump
Kobling	Fler-pladet
Chassis	semi-monocoque, stål-rør chassis med nittede aluminium paneler
Affjedring for	Uafhængige wishbones, indvendige fjedre over teleskop støddæmpere, krængnings stabilisator
Affjedring bag	Uafhængige wishbones, dobbelte radius arme, co-axial fjedre, hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator
Bremser	Skiver
Længde	3830 mm
Bredde	760 mm
Højde	870 mm
Akselafstand	2400 mm
Sporvidde for	1450 mm
Sporvidde bag	1435 mm
Gearkasse	5-trins
Styring	Tandstang
Tank	160 liter
Fordæk	4,75-10,30-15
Bagdæk	6,00-12,30-15
Vægt	548 kg