Denne racer havde, som noget nyt, en 180° V12 motor, en motortype vi senere skulle se i gadebiler. Den debuterede ved det amerikanske GP i 1964 kørt af Bandini, der næsten hele tiden brugte den som et alternativ til Surtees’ 158. På papiret giver denne motortype et lavere tyngdepunkt og dermed et bedre vejgreb, men 512 havde stadig svært ved at følge Clark’s overlegne Lotus og Graham Hill’s BRM, der begge dominerede 1965 sæsonen. Det eneste knæk i deres dominans kom i sidste race i Mexico, hvor Ginther overraskende vandt med sin Honda. Nye regler blev indført, som skulle træde i kraft i 1966 sæsonen, (3-liter naturligt åndende motorer, eller 1,5-liter med kompressor/turbo), så alle Ferrari’s energi blev nu rettet mod at udvikle en bil til denne sæson.
| Motor | Type 207 180° V12, langsliggende center |
| Boring | 56 mm |
| Slaglængde | 50,4 mm |
| Volumen | 1489,63 cm3 |
| Kompression | 9,8:1 |
| Effekt | 162 kW / 220 hk ved 12000 o/min |
| Effekt/liter | 148 hk/liter |
| Ventiler | DOHC 2 ventiler/cylinder |
| Benzin tilførsel | Lucas indirekte indsprøjtning |
| Smøring | Tør sump |
| Kobling | Fler-pladet |
| Chassis | semi-monocoque, stål-rør chassis med nittede aluminium paneler |
| Affjedring for | Uafhængige wishbones, indvendige spiral fjedre over hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator |
| Affjedring bag | Uafhængige wishbones, co-axial fjedre, hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator |
| Bremser | Skiver |
| Længde | 3950 mm |
| Bredde | 697 mm |
| Højde | 768 mm |
| Akselafstand | 2400 mm |
| Sporvidde for | 1350 mm |
| Sporvidde bag | 1350 mm |
| Gearkasse | 5-trins |
| Styring | Tandstang |
| Tank | 140 liter |
| Fordæk | 5,50 x 13 |
| Bagdæk | 7,00 x 13 |
| Vægt | 490 kg |
