“Aerodynamik er for de mennesker, der ikke kan bygge motorer” er et ofte brugt citat fra Enzo Ferrari og et han sikkert fortrød, da han begyndte at tænke på biler som 250 GTO. På sit højdepunkt dominerede denne Gran Turismo (GT) konstruktørernes verdensmesterskab og løb som 24 timers Le Mans. Form følger funktion, dette effektive design var et af de flotteste og mest ikoniske på et Ferrari chassis. Det er derfor ikke en overraskelse at 250 GTO er en af de dyreste biler i verden. 

Kun 36 250 GTO blev bygget. 1960’ernes race handlede ikke om at bevare bilerne: nogle biler mistede deres originale motorer og aluminium karosserier, hvilket gør de få originale biler der er tilbage, ndnu mere værdifulde. Alle 36 eksemplarer kan gøres rede for, der er ikke nogen der er forsvundet og alle har et dokumenteret forløb. 

Under udviklingen af 250 GTO, var formanden Girolamo Gardini bekymret over Jaguar E-Type debuten i 1961 og rækken af succesfulde Jaguar prototyper der kom før den. Til konstruktørernes mesterskab i 1962, blev fokus skiftet fra sport prototyper til GT biler, og Ferrari var motiveret til at videre udvikle deres 250 GT så meget som reglerne tillod. De byggede 250 Gran Turismo Omologato (GTO) og gav den navn efter homologation processen, der lå til grund for den. Basen for GTO var 250 GT racer chassiset. Før 1962 sæsonen, havde Ferrari allerede bygget næsten 200 racer biler baseret på 250 GT. Det startede i 1954 med 250 Europa GT, motor, chassis og karosseri fra 250 serien udviklede sig til et bedre og bedre produkt hvert år, og det var denne produktion der gjorde Ferrari navnet verdens kendt. 250 GT’ernes ultimative udvikling var GTO og den var skudsikker lige fra starten. Et lille team anført af Giotto Bizzarrini fik det grønne lys, tidligt I 1960, til at udvikle 250 GT og udvide dens sejrs liste, før center-motor biler som 250 LM debuterede. Bizzarrini skabte en rå prototype, kaldet Papera, fra sit eget 250 GT Boano chassis og en tør-sump version af V12 motoren. Chassis og karosseri blev modificeret i al hemmelighed, for at gøre hele bilen så lav og aerodynamisk effektiv som muligt. Det betød at motoren skulle placeres lavere og længere tilbage i chassiset, så der blev plads til det nye glatte fastback karosseri. Karosseriet blev bygget i Bizzarrini’s racer afdeling, kendt som Controlli, Collaudie e Sperimentazione, Papera’s karosseri var råt, men funktionelt og skabte formen for den endelige produktions udgave. Bagenden var designet efter Kamm princippet, der gav den flade bagende, mens forenden havde så lille et frontareal at det fik 250 GTO forgængerne til at ligne en mursten. Tidlige testkørsler af Stirling Moss på Monza viste store forbedringer på ethvert område i forhold til SWB Berlinetta og Sperimentale, sommetider kaldet GTO prototypen, der deltog ved Le Mans i 1961. Moss bestilte senere en bil til sig selv, men det blev aldrig til nogen på grund af hans frygtelige ulykke ved Goodwood. Før produktionen af GTO kunne begynde, forlod Bizzarrini og andre vigtige personer Ferrari, under den berømte Palace Revolt i November 1961. Det efterlod hele byrden på Mauro Forghieri, som nu skulle klargøre Ferrari’s 1962 sportsvogne til race sæsonen. Han arbejdede med kørere som Moss og tilføjede modifikationer som en hæk spoiler og Watts linkage for en mere stabil affjedring. Ved presse konferencen d. 24 Februar 1962, annoncerede Ferrari intet mindre end seks forskellige racer modeller og blandt disse var den første produktions udgave af 250 GTO. 

Efter 1962 presse konferencen, var der stor efterspørgsel på GTO, men Ferrari ville kun levere dem til top kørere. Efter testkørsler af Stirling Moss, Willy Mairesse, Lorenzo Bandini og Giancarlo Baghetti var GTO klar til 1962 sæsonen. Det viste sig hurtigt at der ikke var nogen seriøs udfordring til GTO dominansen fra noget andet mærke, da hverken Jaguar E-Type eller DP214 Aston Martin var fuldt udviklede. GTO udraderede fuldkommen enhver modstand i dens første racer sæson. Bilen scorede maksimum point i 1962 Division III mesterskabet for sportsvogne over 2 liter. Ved 24 timers Le Mans, tog GTO’er anden og tredje pladserne samlet, efter den vindende Ferrari 330 TRI/LM. Da GTO’s første sæson var slut, prøvede Jaguar, Aston Martin og Chevrolet at overbevise racer styrelsen at GTO slet ikke var en GT bil. Men i reglerne Appendix J, paragraf 254 står der: enhver modifikation der indtræder efter homologation kan ikke diskvalificere bilen, hvis det er en normal udvikling af modellen. Da GTO var en udvikling af den populære 250 GT gade bil, blev den erklæret legal. De næste to sæsoner var en stor succes for GTO. Ferrari tog igen Division III mesterskabet i både 1963 og 1964. Ved slutningen af 1964 sæsonen, beviste Shelby Daytona Cobra’erne deres værd og for første gang blev GTO’erne slået på Le Mans og Sebring. Efter 1964, blev GTO’s potentiale udvidet. Ferrari kunne ikke homologere deres center-motor 250 LM og udviklede stedet en racer version af 275 GTB, hvilket i virkeligheden var en ’65 GTO. Denne udvikling gav Ferrari et hat trick da de igen tog division III mesterskabet, som en flot slutning på Ferrari’s 250 GT serie.

Type	Racer bil, 2-sædet berlinetta
Produktion	36
Motor	Tipo 168/62 Comp, 60º V12 med tørsump smørring, langsliggende i front
Ventiler	Kædetrukken SOHC, 2 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	6 Weber 38 DCN karburatorer
Volumen	2953,21 cm³
Boring	73 mm
Slaglængde	58,8 mm
Kompression	9,8:1
Effekt	221 kw / 300 hk ved 7400 o/min
Moment	294 nm ved 5500 o/min
Karosseri / Chassis	Aluminium karosseri på et Tipo 539/62 stål-rørs chassis
Fordæk	6,00 x 15
Bagdæk	7,00 x 15
Bremser for	Dunlop skiver med hydraulisk forstærker
Bremser bag	Dunlop skiver med hydraulisk forstærker
Styring	Snegl/snekke
Affjedring for	Uafhængige wishbones, coaxial spiral fjedre og støddæmpere, krængnings stabilisator
Affjedring bag	Delt aksel, dobbelt radius arme, semi-elliptiske fjedre, coaxial spiral fjedre og støddæmpere
Vægt	880 kg
Akselafstand	2400 mm
Sporvidde for	1354 mm
Sporvidde bag	1350 mm
Længde	4325 mm
Bredde	1600 mm
Højde	1210 mm
Gearkasse	5-trins manuel
Top hastighed	280 km/t
0 – 100 km/t	6,1 sekunder
Tank	130 liter