Navnet på denne F1 racer til sæsonen 1957, blev lavet af tallet 8 fra cylinder antal og tallet 1 fra Formel 1, med et 0 i midten for at skabe det klassiske nummer bestående af tre tal. Bilen var en viderudvikling af D50, i ren Ferrari stil, med et helt nyt stålrør chassis, en redesignet V8 motor og traditionelt karosseri. Bilens første race var det Argentinske GP d. 13/1-1957. Motoren med den korte slaglængde blev kun brugt en gang, men den bliver alligevel kaldt for standard motoren. Ved Napoli GP prøvede teamet en baghjuls affjedring med uafhængige ophæng i stedet for De Dion akslen. Ferrari tog ingen sejre i denne sæson, hvor Juan Manuel Fangio tog sin femte verdensmester titel. Det var et overgangs år for Maranello firmaet, der kun tog nogle få podie pladser med Musso og Hawthorn.

Motor	90° V8, langsliggende foran
Boring	76 mm
Slaglængde	68,5 mm
Volumen	2485,98 cm3
Kompression	11,5:1
Effekt	202 kW / 275 hk ved 8400 o/min
Effekt/liter	111 hk/liter
Ventiler	DOHC 2 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	4 Solex 40 PII karburatorer
Smøring	Tør sump
Kobling	Dobbelt-pladet
Chassis	Stål rør
Affjedring for	Uafhængige wishbones, spiral fjedre, hydrauliske støddæmpere, Krængnings stabilisator
Affjedring bag	de Dion aksel, tværliggende bladfjedre, dobbelte radius arme, hydrauliske støddæmpere
Bremser	Tromler
Gearkasse	5-trins
Styring	Snegl/snekke
Tank	200 liter
Fordæk	5,50 x 16
Bagdæk	7,00 x 16
Vægt	650 kg