1957 Ferrari 250 GT Cabriolet Series I

Pininfarina præsenterede denne to-sæders spider på biludstillingen i Genève i 1957, et år efter at et lignende forslag fra Boano debuterede på samme sted. Med sine klassiske linjer viste Pininfarina-fortolkningen sig at blive et øjeblikkeligt hit hos det mere raffinerede klientel.

Efter at de første 40 biler var blevet produceret, blev en anden serie skabt. For at adskille den fra den mere sportslige 250 GT Spider California, blev cabrioletens design gjort mere afdæmpet, bagagerumspladsen blev øget, og den blev gjort mere komfortabel indvendigt. Produktionen fortsatte indtil 1962, og der blev bygget omkring 200 biler i alt. Selvom der havde været mange succesfulde spider-karosserede Ferrarier i slutningen af halvtredserne, var cabrioletmodeller med rigtige foldbare kalecher kun blevet produceret i relativt små antal. De fleste af disse var fra årtiets begyndelse, bortset fra efterfølgende, lejlighedsvise enkeltmodeller efter anmodning fra en specifik kunde eller som et designstudie på en udstillingsbil. Da Carrozzeria Boano udstillede en 250 GT Cabriolet, chassis 0461GT, på Geneve-salon i 1956, var det begyndelsen på en ny æra for denne type bil i Ferrari-produktions programmet, hvilket førte til den første serie af Pininfarina-designede cabrioletter produceret i 1957 og 1958.

Karosseriet blev monteret på den samme akselafstand på 2600 mm som de samtidigt producerede 250 GT ‘Boano’- og ‘Ellena’-coupéer, med fabrikkens typecifrenummer 508C. Alle havde chassinumre i serien for gadebiler med ulige numre og et ‘GT’-suffiks, og de var konstrueret på lignende linje som coupéerne med de samme mekaniske komponenter, såsom affjedring, bremser og styring.

Et af de tidlige prototypeeksempler fremstillet af Pininfarina var mere en spider end en cabriolet, da der ikke var nogen mulighed for en foldetop på chassis 0663GT, som havde et aftageligt metaltonneau-panel over passagerområdet, med en lav plexiglasforrude uden vinduesviskere og en førerhovedstøtte, der flød ind i bagpanelet, som på periodens sportsvognsracere.

Pininfarina-designet var meget elegant og smukt afbalanceret, og det lignede i udseende de to coupé ‘Speciale’-eksemplarer produceret på chassisnumrene 0725GT og 0751GT, hvis design utvivlsomt var stærkt præget af disse cabriolet-modeller. Modellen var generelt udstyret med tildækkede forlygter yderst på skærmene, selvom nogle senere eksemplarer fik åbne forlygter som følge af en ændring i den italienske lovgivning om belysning, med lodrette gummibelagte kofangerhorn nedenunder, som flankerede den brede og lave, flade æggebakkekølergrill. Forreste skærmlinje flød igennem døren med en kurvatur op mod den let finnede bagerste skærmlinje, som afsluttedes med et trekantet, planforsænket baglys i den øverste bagkant.

Pininfarinas bevægelse mod ensartethed fortsatte med disse cabriolet-modeller, selvom bilerne, ligesom de coupéer der blev produceret på samme tid, blev individualiseret til særlige kunder. På bilsalonen i Paris i 1958 blev modellen udstillet i en let modificeret udgave, idet de lodrette kofangerhorn foran var blevet erstattet af en fuldbreddet krombelagt kofanger, der løb under kølergrillen. Karosserierne blev bygget og apteret af Pininfarina, før de blev sendt til Ferrari til montering af de mekaniske komponenter. Der blev bygget i alt fyrre eksemplarer inklusive prototyperne i serien fra chassisnummer 0655GT til 1475GT, og alle undtagen to af dem var venstrestyrede.

Den 3-liters V12-motor med overliggende knastaksel pr. cylinderbank og fabriksreferencenummer 128C var identisk med den, der blev brugt i de samtidige coupéer, ligesom gearkassen og drivlinjen var det. Den første prototype, chassis 0655GT, som havde en udskæring i toppen af førerdøren for at fungere som armlæn, blev ejendom for en fabrikskører for Ferrari, englænderen Peter Collins. Da han tog bilen med til England, fik han installeret Dunlop-skivebremser, og ifølge sagnhistorien skulle Ferrari, da han vendte tilbage til Italien, have afmonteret skivebremsesystemet fra hans bil og lånt det til testformål på en 250 Testa Rossa-sportsvogn. Ingeniørerne må have været imponerede, idet skivebremser på alle fire hjul var standard på Ferraris gadebiler ved udgangen af 1959, efter de tidligt på året havde fundet vej til 250 Testa Rossa-konkurrencemodellerne.

TypeBegrænset produktion, to-sædet spider
Produktion40
MotorType 128C 60º V 12, langsliggende foran
MotorblokAluminium legering
VentilerSOHC, 2 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel3 Weber 36 DCL 3 karburatorer
Volumen2953,21 cm³
Boring73 mm
Slaglængde58,8 mm
Kompression8,5:1
Effekt176 kw / 240 hk ved 7000 o/min
Karosseri/ChassisStål karosseri på stål rør chassis
Fordæk6,0 × 16
Bagdæk6,0 × 16
Bremser forHydrauliske tromler
Bremser bagHydrauliske tromler
StyringSnegl/snekke
Affjedring forUafhængige wishbones, spiralfjedre, hydrauliske støddæmpere
Affjedring bagDelt aksel, semi-elliptiske fjedre, hydrauliske støddæmpere
Vægt1050 kg
Akselafstand2600 mm
Sporvidde for1354 mm
Sporvidde bag1349 mm
Længde4200 mm
Bredde1720 mm
Højde1370 mm
Gearkasse4-trins manuel
Tank100 liter
Top hastighed252 km/t
0 – 100 km/t6,5 sekunder