Succeshistorien om Giulietta Sprint i 1953 og 1954 var ikke det eneste, der bragte Bertone berømmelse og rigdom på det tidspunkt. I midten af halvtredserne skyldte den turinske karrosseribygger meget af sit ry til den revolutionerende B.A.T. 5 linje, og efterfølgende B.A.T. 7 og B.A.T. 9. Berlinetta Aerodinamica Tecnica 5, eller B.A.T. 5, tager sin generelle inspiration fra 1952 Abarth 1400 coupéen og sine mekaniske dele fra Alfa 1900 Sprint. Forkortelsen blev et stort hit i den engelsktalende verden, fordi bilen faktisk mindede om en flagermus med sin haleform, der antydede to indfoldede vinger.

Designet af modellen var baseret på en undersøgelse af aerodynamik. Formen foran sigter faktisk mod at eliminere problemet med luftstrømsforstyrrelser ved høje hastigheder. Designet har også til formål at fjerne ekstra modstand forårsaget af hjulenes rotation samt at opnå en struktur, der skaber færrest mulige luftvirvler. I praksis ville disse strenge kriterier gøre det muligt for bilen at nå 200 km/t med den standardmonterede 100 hk motor. Det design, Bertone kom op med, var en ekstremt let bil (1100 kg), det ultimative inden for strømlining, med sideruder i en 45 graders vinkel i forhold til bilens karrosseri og en stor forrude, der smelter perfekt sammen med det næsten flade tag. Den mest overraskende del af bilen må være bagenden, med den længdegående bagrude delt af en slank søjle og de to finner, der smalner opad og let indad for et yderst æstetisk finish. Der manglede ikke positive tilbagemeldinger: bilen blev en øjeblikkelig succes på grund af dens aerodynamik og bemærkelsesværdige stabilitet ved høje hastigheder. Bertone havde løst problemet med aerodynamisk stabilitet og skabt en bil med en fremragende gennemtrængningsgrad.

Type	Koncept
Motor	Række-4 langsliggende foran. DOHC med 2 ventiler/cyl
Volumen	1975 cm³
Boring	84,5 mm
Slaglængde	88 mm
Kompression	8:1
Effekt	85,8 kw / 115 hk ved 5500 o/min
Forbremser	Hydrauliske tromler
Bagbremser	Hydrauliske tromler
Top hastighed	190 km/t