Den succesfulde VW-forhandler og racerkører Walter Glöckler byggede adskillige specialbiler til det tyske bilmesterskab, herunder denne roadster. Den blev bygget med assistance fra Porsche i Zuffenhausen og deltog uden sin valgfri hardtop i mesterskabet i 1952, før den blev sendt til udlandet for at køre SCCA-løb.

I 2005 blev bilen solgt af Gooding & Company på deres Palm Beach-auktion, og den blev beskrevet som følger:

Den tredje Glockler-Porsche tog standarden for Porsches hækmotor-layout til sig med bagaffjedringen i sin “korrekte” trailing-arm-konfiguration. Baseret på et standard Porsche-kabrioletgulv foretog Ramelow de nu fastlagte vægtmodifikationer, hvor alt uvæsentligt blev fjernet og meget af det resterende blev udboret. En 1.488 cc Porsche-motor, der igen var tunet med høj kompression til at køre på alkohol, ydede 86 hestekræfter.

Weidenhausen byggede karosseriet i aluminium med en front, der havde store ligheder med Porsche 356, men som havde delvist afskærmede baghjul og afskårne baghjørner i stil med Glockler-Porsche 1 og 2. Kabriolettens standard-sædeopsætning med to sæder og føreren i venstre side blev bibeholdt, selvom der blev fremstillet og installeret meget lette skalstole. Dens standard Porsche-bund og to-personers kabine medførte en vægtmæssig konsekvens, selv med Ramelows omfattende lettelsesarbejde, og Glockler-Porsche Nummer 3 vejede omkring 514 kg.

Ligesom den tidligere Glockler-Porsche havde Nummer 3 en fuld bundplade under Porsche-bundpladen og et luftindtag lavt på fronten til en oliekøler. Små luftindtag på hver side af fronten ledte kølig luft til forbremserne. Den var fra starten designet med et aftageligt coupétag med planmonteret forrude, sideruder og bagrude for minimal modstand. Den lave forrude var integreret med karosseriet. Der blev på forskellige tidspunkter monteret både AFM-magnesiumhjul og stålhjul med centralmøtrik; stålhjulene var, ligesom resten af Glockler-Porsche, borede for at opnå lavere vægt og bedre bremsenedkøling.

Walter Glockler overlod rattet til sin fætter, Helm, som vandt sin klasse og satte en ny klasserekord i foråret 1952 ved løbet på Nürburgring (kørende uden hardtop) på vej mod at vinde det tyske mesterskab i 1952. I august kørte Hans Stanek fra den schweiziske VW/Porsche-importør AMAG et bakkebløb i den, hvorefter den blev solgt til Max Hoffman i USA, komplet med hardtop og AFM-magnesiumfælge.

Ved modtagelsen stillede Hoffman op til maj-landevejsløbene i 1953 på Bridgehampton på Long Island, men overlod rattet til Johnny Von Neuman, den kommende og succesrige Porsche-forhandler på Vestkysten. Von Neuman sluttede på en tredjeplads i 1500 cm³-klassen og skaffede Glockler-Porschen og Hoffman værdifuld omtale, herunder forsidebilledet på september-oktober-nummeret af SCCA-magasinet Sports Car fra 1953. Kort tid efter solgte Hoffman Glockler-Porsche Nummer 3 til Fred Proctor, Jr. fra Connecticut.

Proctor tog sin nye Glockler-Porsche med til bakkeblødet Giant’s Despair og landevejsløbene Brynfan Tyddyn i Pennsylvania i juli 1953 og sluttede på en andenplads i klassen ved begge arrangementer. Endnu en andenplads fulgte den 8. august på Lockbourne Air Force Base i Ohio, efterfulgt af en tredjeplads på Thompson Raceway i Connecticut.

Derefter forsvandt Glockler-Porsche Nummer 3 i flere år, før den dukkede op igen i 1958 i Denver i hænderne på Alex Thompson. Dens tiltrækningskraft og kvalitet vandt tilsyneladende bilentusiasternes hjerter i Denver-området, og den gik gennem flere hænder, herunder Charlie Lyons’ og muligvis også Bob Carnes’, skaberen af Bocar-specialmodellerne, før den endte hos bilskulptøren Larry Braun fra Loveland i Colorado i slutningen af 1960’erne.

Braun påbegyndte en restaurering, som henstod halvfærdig i mange år opbevaret i et åbent skur, men bilen blev heldigvis bevaret af det tørre klima i Colorado, indtil den endelig blev fundet og erhvervet af sin nuværende ejer i 2000. En omfattende restaurering var nødvendig, og i den forbindelse blev Glockler-Porsche sendt til Tempero Restorations i New Zealand, som er specialister i at restaurere og konstruere letvægtskarosserier i aluminium. Restaureringen er først for nylig blevet fuldført.

Denne historiske og vigtige Glockler-Porsche roadster er korrekt mærket med udelukkende Porsche-identifikation, hvilket er et bevis på det tætte samarbejde mellem Glockler og Porsche i udviklingen af højtydende sportsvogne til konkurrencebrug. Dens indflydelse på Porsche, og især på Max Hoffmans insisteren på, at Porsche skulle udvikle den lette Speedster til det amerikanske marked, gør den til en af de vigtigste Glockler-Porsche-modeller. Den er strålende renoveret i Porsche-sølv med sort interiør. Håndværket er af absolut højeste kvalitet og omfatter en omhyggelig restaurering af de avancerede messing-brændstoftanke, der omgiver reservehjulslommen i næsen, specielt konstrueret og forseglet til at modstå de ætsende virkninger af dens alkoholbrændsel. Den aftagelige hardtop er omhyggeligt genskabt ved hjælp af en overlevende del af det brandskadede originale tag som skabelon sammen med den lave forrude, som den passer til højhastighedsbaner. Den kører på fælge af BMW 328-typen, men et par af de originale magnesiumfælge har overlevet. Den er blevet restaureret med den motor, der var i Glockler-Porschen i Colorado; det antages dog, at aluminium og magnesium i den originale motor samt flere efterfølgende blev tæret, så de ikke kunne reddes af alkoholbrændslet.

Type	Racerbil
Produktion	1
Motor	Luftkølet bokser-4, tværliggende bagi. OHV med 2 ventiler/cyl. 2 Solex 40 PBIC karburatorer
Volumen	1488 cm³
Boring	80 mm
Slaglængde	74 mm
Kompression	8,2:1
Effekt	64 kW / 86 hk ved 5250 o/min
Karosseri / Chassis	Aluminium karosseri på 356 stål monocoque
Vægt	514 kg
Akselafstand	2100 mm
Sporvidde for	1290 mm
Sporvidde bag	1250 mm
Længde	3950 mm
Bredde	1660 mm
Højde	1300 mm
Gearkasse	4-trins manuel