Til efterkrigstidens racerløb vendte Mercedes-Benz tilbage med 1952 300SL. Den nye bil havde de karakteristiske mågevingedøre, som var nødvendige på grund af dens rammechassis.
Rolf Uhlenhaut, den førende Mercedes-Benz ingeniør, lagde vægt på letvægtskonstruktion og strømlinet aerodynamik under udviklingen af 300 Sport Leicht. For at reducere vægten fik Uhlenhaut lavet en specialrørramme til bilen. Denne ramme bestod af små rør arrangeret i et gittermønster. Mange trekanter blev brugt i designet, hvilket skabte et torsionsstift chassis.
Det komplekse design af stellet inkluderede to store skillevægge, der løb langs siden af bilen. Disse gittersektioner var udfordrende, da de optog de indvendige fjerdedele af panelerne, hvor normale døre normalt ville være. Dette gav anledning til mågevinge-dørene, som blev et karakteristisk træk ved 300SL frem til 1955.
Untertürkheim og Sindelfingen var ansvarlige for designet af det lette aluminiums-karrosseri. Deres arbejde resulterede i et lavt karrosseri med integrerede forlygter og, vigtigst af alt, aerodynamisk effektive linjer. Takket være motorens placering i en vinkel på 50 grader var fronten af karrosseriet bemærkelsesværdigt lav og flad. Dette hjalp SL med at opnå en fantastisk Cd-værdi på 0,25.
Motoren var en videreudvikling af M186 rækkesekseren. Den blev placeret i en vinkel på 50 grader i motorrummet for at reducere den samlede højde. Unikke træk omfattede en skrå cylinderhovedkonfiguration og overliggende knastaksler.
I samme år som den blev lanceret, opnåede 300SL topkarakterer i international racerløb. På trods af at være et helt nyt design, viste SL-bilerne bemærkelsesværdig udholdenhed. Højdepunktet i Mercedes-Benz-sæsonen kom ved 24 timers Le Mans. Ved denne begivenhed tog to SL’er første og andenpladsen samlet foran Ferrari 340 America Berlinetta. Det vindende hold, med Hermann Lang og Fritz Rieß, kørte med en rekordhastighed på 155,575 kilometer i timen.
Ved 24-timersløbet i Le Mans lagde SL-bilerne deres legendariske fundament. Mercedes-Benz, som tidligere havde begrænset erfaring med sportsvognsræs, etablerede sig nu i toppen af sporten.
| Type | Racer bil |
| Motor | M 194 række-6, langsliggende foran, tippet 50° til siden. SOHC med 2 ventiler/cyl. 3 Solex karburatorer. |
| Volumen | 2996 cm³ |
| Boring | 85 mm |
| Slaglængde | 88 mm |
| Kompression | 8:1 |
| Effekt | 130.5 kW / 175 hk ved 5200 o/min |
| Karosseri / Chassis | Aluminium karosseri på stål rørramme |
| Fordæk | 6.7×15 |
| Bagdæk | 6.7×15 |
| Bremser for | Tromler |
| Bremser bag | Tromler |
| Styring | Recirkulerende kugle styring |
| Affjedring for | Dobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmpere, krængningsstabilisator |
| Affjedring bag | Delt aksel med spiralfjedre, støddæmpere |
| Vægt | 870 kg |
| Akselafstand | 2400 mm |
| Sporvidde for | 1381 mm |
| Sporvidde bag | 1445 mm |
| Længde | 4220 mm |
| Bredde | 1790 mm |
| Højde | 1265 mm |
| Gearkasse | 4-trins manuel |
| Top hastighed | 240 km/t |
