En undersøgelse af “America Ferrarierne” begynder med type 340 America og fortsætter med 342/375 America. Denne serie repræsenterer biler, der blev markedsført mod det amerikanske marked gennem Ferraris amerikanske importør, Luigi Chinetti fra North American Racing Team (NART). Derudover, og endnu vigtigere, repræsenterer denne serie også Ferraris eksklusive linje af skræddersyede gadebiler bygget med Ferraris succesfulde motorsportsteknik. Faktisk er de første 340 America-biler konkurrencebiler, og chassis 0082A sikrede sig sejren i Mille Miglia i 1951. 

Da de ca. 100 biler i serien har individuelle specifikationer, udstyr og styling, der passer til en bestemt kunde eller racerbane, fremstår America Ferrari-bilerne som et meget forskelligartet studie. Den fuldstændige historie kunne fylde en hel bog, og da den aktuelle litteratur om disse maskiner er noget mangelfuld, er emnet helt afgjort værdigt til en fremtidig udgivelse.

Det fælles træk, der forener America Ferrari-modellerne, er deres motor. Sammenlignet med ældre konstruktioner er der fokus på stor slagvolumen og brændstoftilførsel for at opnå et større drejningsmoment. Denne designfilosofi var en grundlæggende retningsskift, som Enzo Ferrari kopierede fra amerikanske producenter i 1950’erne; og han var ikke bange for at indrømme dette faktum ved at navngive bilerne derefter. Beslutningen blev motiveret af både Aurelio Lampredi og racerkøreren Raymond Summer, som mente, at en bil med sugemotor på 4,5 liter ville slå Alfa Romeo i Formel 1-racing.

America-Ferrarierne udgør et interessant tilfælde. Det er større Ferrarier med et forøget forbrug, spild, udstyr, luksus og prestige. De blev købt af kunder, som typisk havde de største materialistiske behov: kongelige, topforretningsmænd og berømtheder. Det var disse klienter, som Ferrari ønskede at tiltrække. Deres rigelige ressourcer understøttede Ferraris meget brede motorsportskampagne og skabte nogle af de mest vovede Ferrari-design.

Den første America Ferrari var 340, og det var den første produktionsbil, der brugte Ferraris kommende Aurelio Lampredi-motor. Den blev kaldt for langblokken eller et ”Formel 1-design” og var større end nogen tidligere Ferrari-motor. Virksomheden brugte dens store slagvolumen til næsten at vinde Formel 1-mesterskabet i 1951, men denne motor blev for alvor et fast element i Ferraris sportsvogne året før. Lampredi-designet debuterede for første gang ved Mille Miglia i 1950 i to 275 S-eksperimentsportsvogne (0030 MT og 0032 MT) med en slagvolumen på 3322 cc. Begge biler udgik på grund af gearkasseproblemer, men deres indledende succes hjalp Ferrari med at konceptualisere 340 America og gå videre med Lampredis motor.

Undervognsudstyret på 340’eren lignede meget type 166, blot med en øget længde for at give plads til den nye motor. I overensstemmelse med Ferraris sædvanlige praksis blev bilen båret af en stålramme af rør af stige-typen. Dette chassis var tungt og stift, hvilket ikke gjorde mange indrømmelser for vægtbesparelser. Heldigvis blev det voluminøse 340-chassis, i lighed med mange andre Ferrarier fra perioden, overskygget af en fantastisk motor.

Som en ægte konkurrencebil optrådte 340’eren første gang på Paris Auto Salon i 1950. I 1951 begyndte den almindelige produktion, og adskillige biler deltog i Mille Miglia eller Le Mans i 1951 og 52. De havde typisk problemer med det høje drejningsmoment, som ofte førte til gearkasse- og bagtøjsfejl.

Højdepunktet af en sejr kom ved Mille Miglia i 1951, hvor chassis 0082A kørt af Villoresi tog den samlede sejr. En Le Mans-sejr fik 340’eren ikke med hård konkurrence fra Jaguar XK120C, Talbot Lago T26GS og Aston Martin DB2.

Efter at have bygget flere racerbiler besluttede Ferrari at sælge dæmpede og mere raffinerede versioner af 340’eren til exceptionel brug på offentlig vej. Adskillige biler blev bygget i en meget begrænset serie til Ferraris mest værdsatte kunder. Disse biler bar mere udsmykkede karosserier fra Vignale eller Ghia og var kun let dæmpede med henblik på kørsel på landevej. Kun omkring otte af disse gadebiler blev færdiggjort, og de indledte en glorværdig række af gadekørende Ferrarier, som fortsatte med 342- og 375 America-modellerne.

Efter to års produktion og 23 specialbyggede biler blev 340-serien opdelt i flere typer. Fremtidige typer, der var beregnet til gadebrug og fokuserede på luksus og prestige, brugte betegnelsen America, mens 340 MM og 375 Plus fortsatte som konkurrencebiler. 

Virkningen efterladt af 340 var betydelig. Den nye retning, der ofte forbindes med 340, er et resultat af overgangen fra Gioachino Colombo, designeren der hjalp med at starte Ferrari, til Aurelio Lampredi. Kort efter 340 forlod Gioachino Colombo Ferrari for at fortsætte hos Alfa Romeo. Valget om at bruge betegnelsen America til at markere denne overgang er interessant. America var naturligvis meget vigtig for Enzo Ferrari, vigtig nok til at brande landet med sit ypperste produkt.

Type	Racer bil, spider, berlinetta, coupé, 2+2 eller to-sædet
Produktion	23
Motor	Lampredi 60° V12 med tør sump smørring, langsliggende foran
Ventiler	SOHC 2 ventiler/cylinder
Benzin tilførsel	3 Weber 40DCF karburatorer
Volumen	4101,66 cm³
Boring	80 mm
Slaglængde	68 mm
Kompression	8:1
Effekt	162 kw / 220 hk ved 6000 o/min
Karosseri/Chassis	Aluminium karosseri på stål rør ramme
Fordæk	6,40 x 15
Bagdæk	6,40 x 15
Forbremser	Hydrauliske tromler
Bagbremser	Hydrauliske tromler
Styring	Snegl/snekke
Affjedring for	Uafhængige wishbones, tværliggende bladfjedre, Houdaille hydrauliske støddæmpere
Affjedring bag	Delt aksel med semi-elliptiske bladfjedre, Houdaille hydrauliske støddæmpere
Vægt	900 kg
Akselafstand	2420 mm
Sporvidde for	1278 mm
Sporvidde bag	1250 mm
Gearkasse	5-trins manuel
Tank	135 liter
Top hastighed	240 km/t