Med anerkendelsen af at være Ferraris første gadebil satte 166 Inter en høj standard for ingeniørkunst og stil for alle efterfølgende modeller. Drevet af en V12-motor og med karosseri bygget af de bedste italienske carrozzerias blev 166 Inter solgt side om side med Ferraris racerbiler, som havde lignende teknik.

Hovedbestanddelen i alle tidlige Ferrarier var deres 60º V12-motor med en lille V-vinkel. Den blev designet af Gioacchino Colombo til at være en omdrejningsvillig motor, der brugte teknologier som Tony Vandervills Thinwall-lejer til at opnå et pålideligt højt omdrejningstal. I 1948 var dette en meget eksotisk motor, og en der sjældent blev brugt i grand touring-biler.

Ferrari henvendte sig til de bedste designhuse i Italien for at style 166 Inter. Touring i Milano var et oplagt valg, da de havde udført et spektakulært arbejde på de Alfa Romeo-biler, som Enzo Ferrari kørte race med under sit Scuderia Ferrari-hold i perioden før krigen. Disse mindede om 166 Barchetta, der var bygget på 166 MM, men med tag, delt forrude og sidevinduer uden stolper. Begge biler benyttede Tourings karakteristiske overskægsgrill. Den første bil med dette karrosseri debuterede på biludstillingen i Torino i 1948. Hver efterfølgende bil var en smule anderledes i detaljen, men bevarede det primære designtema.

Stabilimenti Farina producerede også fire coupéer efter et lignende design, men de manglende det forreste “overskæg” og sidelinjerne, hvilket gav dem et meget mere glat udseende. Disse brugte også højere placerede forlygter og blev kritiseret for at ligne Stabilimenti Farina Simca’en for meget.

Alle 166’ere hvilede på et dedikeret chassis designet af Ferrari, men produceret af det specialiserede Gilco i Italien. Disse blev typisk forlænget til 2420 mm i stil med størrelsen på 166 Spyder Corsa. Disse bar V12-motoren og den femtrins gearkasse på samme måde som 166 MM-konkurrencebilen. Helt unikt for 166 Inter monterede Ferrari nogle gange Rudge-nav med centermøtrik, stålpladefælge fra CABO og kromkapsler.

Omtrent 20 eksemplarer af 166’eren blev produceret. Alle disse var Touring Berlinettaer med undtagelse af de fire Stabilimenti Farina-coupéer og to Stabilimenti Farina-cabrioletmodeller. Disse blev typisk bygget med ulige chassisinumre, mens de lige numre blev forbeholdt racerbilerne.