Type 125 Sport eller Tipo 125 S Competizione var Enzo Ferrari’s første racer bil og den første Ferrari der vandt et race. Bilen var et produkt af et projekt kaldet Scuderia Ferrari – et talentfuldt team der havde bragt Alfa Romeo til toppen af Grand Prix – med deres Auto Avio-Construzioni (AAC), en bil Enzo havde designet lige inden krigen. Begge disse havde indflydelse på 125, der i sig selv var et eksperiment af gode og dårlige ideer, indtil de nåede de endelige specifikationer for 166 Spyder Corsa. Under krigen voksede Ferrari’s fabrik til en 160 mands arbejdsplads, der lavede forskellige komponenter og gearkasser til krigen. Da krigen sluttede, havde Ferrari rigeligt med talentfulde håndværkere og personale ressourcer til at lave sine egne biler. Da den aftalte tid var gået, som Ferrari havde skrevet under på i hans aftale med Alfa, kunne den nye bil endelig bære hans eget navn. Bilen var et produkt af to års arbejde fra et rent stykke papir til endeligt produkt, dens design havde ikke lånt noget fra andre producenter. Højdepunktet var at den skulle have en V12 motor. På dette tidspunkt var det ret sjældent at se V12 motorer i biler og det var noget der tiltrak kundernes opmærksomhed. Den første bil var hovedsageligt designet af Gioachino Colombo og færdiggjort af Giuseppe Busso. Bilen blev grundbasen for alle Ferrari’s fremtidige gade og racer successer. Bilen havde en chassis ramme af ovale rør, fra Gilco og en lille volumen V12 motor, der var klar til Voiturette race, og bilen debuterede d. 11 Maj på Circuito di Piacenza. Denne bil på chassis 01C – ofte kaldet Piacenza roadster – havde et karosseri, der dækkede hele bilen, den blev kørt af Franco Cortese og tog 6. pladsen. Bilen hed 125 Sport, og navnet fik den fordi hver cylinder i motoren var 125 cm³. Bilen fik følgeskab af bil 02C, der havde et karosseri med separate skærme over hjulene, et design de beholdt på Ferrari 159 S. Begge biler blev hele tiden opdateret så de kunne deltage i Italienske mesterskaber som Roma GP, Circuito di Vercelli, Mille Miglia, Circuito di Parma, Firenze og Circuito di Montenero i Livorno. Den første sejr opnåede Franco Cortese ved Roma GP og sejren fik hele forsiden i Motor magasinet i Juni 1947.
| Type | Racer bil, to-sædet spider |
| Produktion | 2 |
| Motor | 60° V12, langsliggende foran |
| Ventiler | SOHC 2 ventiler/cylinder |
| Benzin tilførsel | 3 Weber 30 DFC karburatorer |
| Volumen | 1496,77 cm³ |
| Boring | 55 mm |
| Slaglængde | 52,5 mm |
| Kompression | 9,5:1 |
| Effekt | 87 kw / 118 hk ved 6800 o/min |
| Karosseri / Chassis | Aluminium karosseri på oval-mangan, krom & stål rørramme fra Gilco |
| Hjul type | Rudge-type Knock Off stål fælge |
| Fordæk | 5,00 x 15 |
| Bagdæk | 6,00 x 15 |
| Forbremser | Hydrauliske tromler |
| Bagbremser | Hydrauliske tromler |
| Styring | Snegl/snekke |
| Affjedring for | Uafhængige wishbones med tværliggende bladfjedre, hydrauliske støddæmpere |
| Affjedring bag | Delt aksel med semi-elliptiske bladfjedre, hydrauliske støddæmpere, krængnings stabilisator |
| Vægt | 750 kg |
| Akselafstand | 2420 mm |
| Sporvidde for | 1255 mm |
| Sporvidde bag | 1200 mm |
| Længde | 3450 mm |
| Bredde | 1480 mm |
| Højde | 1100 mm |
| Gearkasse | 5-trins manuel |
| Kobling | enkeltpladet |
| Top hastighed | 210 km/t |
| Tank | 75 liter |
