W 154 havde indtil da været den mest succesfulde Sølvpil: Rudolf Caracciola sikrede sig det europæiske mesterskab i 1938 (der eksisterede endnu ikke et verdensmesterskab), og W 154 vandt tre ud af fire Grand Prix-løb, der talte med i mesterskabet.

For at undgå problemer med vægtfordelingen blev balancen udlignet ved hjælp af en saddeltank over førerens ben. I 1939 øgede en to-trins kompressor V12’ernes ydelse til 483 hk (355 kW) ved 7800 omdr./min. Denne motor blev nu kaldt M 163. AIACR’s bestræbelser på at reducere hastigheden på de åbne Grand Prix-biler til acceptable niveauer havde stort set slået fejl. De hurtigste omgange, for eksempel på Berns Bremgarten-bane, var næsten identiske i 1937 (stadig efter 750-kg-formlen) og i 1939 (med de nye tre-liters biler). På alle andre områder var W 154 også blevet finjusteret betydeligt i vinteren 1938/39. En højere kåbelinje i cockpitområdet gav større sikkerhed for føreren. Et lille instrumentpanel i hans direkte synsfelt var fastgjort til saddeltanken. Som sædvanligt gav det kun de mest nødvendige oplysninger, med en stor omdrejningstæller i midten flankeret af målere for vand- og olietemperatur. Dette var helt i overensstemmelse med Uhlenhauts principper. Føreren, plejede han at sige, må ikke blive distraheret af for mange data.

Type	Racer bil
Motor	M 154/8 60° V12, langsliggende foran. DOHC med 4 ventiler/cyl. Dobbelt kompressor
Volumen	2963 cm³
Boring	67 mm
Slaglængde	70 mm
Kompression	7.5:1
Effekt	349 kW / 468 hk ved 7800 o/min
Karosseri / Chassis	Aluminium på stål ramme
Fordæk	6.5×19
Bagdæk	7.0×22
Bremser for	Hydrauliske tromler
Bremser bag	Hydrauliske tromler
Styring	Snegl/snekke
Affjedring for	Dobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmpere
Affjedring bag	de Dion aksel med tværliggende fjedre, støddæmpere
Vægt	981 kg
Akselafstand	2730 mm
Sporvidde for	1475 mm
Sporvidde bag	1412 mm
Længde	4250 mm
Bredde	1750 mm
Højde	1010 mm
Gearkasse	5-trins manuel
Top hastighed	330 km/t