
W 154 havde indtil da været den mest succesfulde Sølvpil: Rudolf Caracciola sikrede sig det europæiske mesterskab i 1938 (der eksisterede endnu ikke et verdensmesterskab), og W 154 vandt tre ud af fire Grand Prix-løb, der talte med i mesterskabet.
For at undgå problemer med vægtfordelingen blev balancen udlignet ved hjælp af en saddeltank over førerens ben. I 1939 øgede en to-trins kompressor V12’ernes ydelse til 483 hk (355 kW) ved 7800 omdr./min. Denne motor blev nu kaldt M 163. AIACR’s bestræbelser på at reducere hastigheden på de åbne Grand Prix-biler til acceptable niveauer havde stort set slået fejl. De hurtigste omgange, for eksempel på Berns Bremgarten-bane, var næsten identiske i 1937 (stadig efter 750-kg-formlen) og i 1939 (med de nye tre-liters biler). På alle andre områder var W 154 også blevet finjusteret betydeligt i vinteren 1938/39. En højere kåbelinje i cockpitområdet gav større sikkerhed for føreren. Et lille instrumentpanel i hans direkte synsfelt var fastgjort til saddeltanken. Som sædvanligt gav det kun de mest nødvendige oplysninger, med en stor omdrejningstæller i midten flankeret af målere for vand- og olietemperatur. Dette var helt i overensstemmelse med Uhlenhauts principper. Føreren, plejede han at sige, må ikke blive distraheret af for mange data.
| Type | Racer bil |
| Motor | M 154/8 60° V12, langsliggende foran. DOHC med 4 ventiler/cyl. Dobbelt kompressor |
| Volumen | 2963 cm³ |
| Boring | 67 mm |
| Slaglængde | 70 mm |
| Kompression | 7.5:1 |
| Effekt | 349 kW / 468 hk ved 7800 o/min |
| Karosseri / Chassis | Aluminium på stål ramme |
| Fordæk | 6.5×19 |
| Bagdæk | 7.0×22 |
| Bremser for | Hydrauliske tromler |
| Bremser bag | Hydrauliske tromler |
| Styring | Snegl/snekke |
| Affjedring for | Dobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmpere |
| Affjedring bag | de Dion aksel med tværliggende fjedre, støddæmpere |
| Vægt | 981 kg |
| Akselafstand | 2730 mm |
| Sporvidde for | 1475 mm |
| Sporvidde bag | 1412 mm |
| Længde | 4250 mm |
| Bredde | 1750 mm |
| Højde | 1010 mm |
| Gearkasse | 5-trins manuel |
| Top hastighed | 330 km/t |



