
På mange måder var 2900B Lungo Berlinetta den fineste lukkede bil, der blev produceret i perioden før krigen. Bygget med racerkendt teknik og med en stil af overlegen elegance, er disse fastback Alfas blandt de fineste biler i verden.
På banen nød konkurrencebilerne 2900 godt af et årtis fremskridt fra Alfa Romeo og blev de mest succesfulde i deres tid. En trio af 2900A’er tog første-, anden- og tredjepladsen ved Mille Miglia i 1936, mens tre særligt byggede 2900MM’er gentog bedriften ved udgaven i 1938. Beslutningen om at lave en gade variant af disse vindende design må have været let.
Touring i Milano var ansvarlig for næsten hele produktionen af 2900B-karrosserierne, og deres enestående ‘Coupé Superleggra’ eller ‘Coupé Ultraleggro Aeroprofilato’ udnyttede Lungo-chassiset og forstørrede det med en kæmpe bagudhæng. I alt byggede Touring kun omkring 10 af disse mesterværker.
Den første Berlinetta blev bygget på chassis 412020 i 1937 og vist samme år på Paris Motor Show og i Milano. Som prototype havde denne bil adskillige detaljer, der skilte sig ud, såsom horn monteret under forlygterne, døre med hængsler foran og mærkning placeret lige bag motorhjelmen. Det var den første af kun fem Berlinettaer bygget på 2900B-chassiset.
2900-chassiset var udstyret meget lig racerbilernes med dobbelte sving arme foran og en svingarmaffjedring bagpå med både friktions- og hydrauliske støddæmpere.
Motoren lignede Tipo B-enheden, men var lavet af nye støbninger i aluminium i stedet for magnesium. Den bevarede en krumtap med 10 hovedlejer, der sad i hvidmetal lejeskåle. Cylinderhovedet var støbt integreret med blokken med halvkugleformede forbrændingskamre og kuplede stempler. Ventilstyring og hjælpeanordninger var alle tanddrevne.
| Type | Begrænset produktion |
| Produktion | 5 |
| Motor | Række-8 langsliggende foran med 2 Roots-kompressorer. DOHC med 2 ventiler/cyl |
| Benzin tilførsel | Dobbelt karburatorer |
| Volumen | 2905 cm³ |
| Boring | 68 mm |
| Slaglængde | 100 mm |
| Kompression | 5,75:1 |
| Effekt | 134,2 kw / 180 hk ved 5200 o/min |
| Karosseri/chassis | Aluminium Superleggera karosseri på stål chassis |
| Forbremser | Hydrauliske tromler |
| Bagbremser | Hydrauliske tromler |
| Fordæk | 5.5×19 |
| Bagdæk | 5.5×19 |
| Styring | Snegl/snekke |
| Affjedring for | Wishbones med hydrauliske støddæmpere med spiralfjedre |
| Affjedring bag | Sving aksler med radius arme, tværliggende eliptiske bladfjedre, hydrauliske støddæmpere med spiralfjedre |
| Vægt | 1310 kg |
| Akselafstand | 3000 mm |
| Sporvidde for | 1349 mm |
| Sporvidde bag | 1349 mm |
| Længde | 5000 mm |
| Bredde | 1700 mm |
| Gearkasse | 4-trins manuel |
| Tank | 83 Liter |
| Top hastighed | 185 km/t |






