For at konkurrere med de tyske racere fra Mercedes-Benz og Auto Union lod Alfa Romeo Vittorio Jano designe og bygge sin egen V12 Grand Prix-bil. Den blev kaldt 12C og skulle være en efterfølger til den overvejende succesfulde Tipo B P3.
Først fremstillet i 1936 var denne V12 imponerende i sine specifikationer, men den kørte kun til to sejre i Barcelona og Vanderbilt Cup. Til den følgende sæson blev den opgraderet med dobbelte kompressorer, og motorens slagvolumen blev øget.
Desværre kunne de opgraderede biler ikke følge med de veludviklede sølvpile, og den dygtige kører Tazio Nuvolari var utilfreds med bilens køreegenskaber. Så meget, at han skiftede til de tyske konkurrenter.
Selvom 12C’s racerkarriere syntes at være slut, prøvede Alfa Romeo igen, forbedrede chassiset og brugte nogle gange en bemærkelsesværdig 16-cylindret motor afledt af to Alfetta 158 motorer. Som i de foregående år fungerede bilerne ikke, og Alfa fokuserede senere på Alfettaen og solgte de cirka fire V12-biler.
| Type | Racerbil |
| Produktion | 4 |
| Motor | V12 langsliggende foran med Roots-type kompressor. DOHC med 2 ventiler/cyl |
| Benzin tilførsel | 2 weber karburatorer |
| Volumen | 4495 cm³ |
| Boring | 72 mm |
| Slaglængde | 92 mm |
| Effekt | 320,7 kw / 430 hk ved 5800 o/min |
| Karosseri/chassis | Aluminium på stål chassis |
| Forbremser | Tromler |
| Bagbremser | Tromler |
| Styring | Snegl/snekke |
| Affjedring for | Wishbones med hydrauliske støddæmpere med spiralfjedre |
| Affjedring bag | Sving aksler med tværliggende semi-eliptiske bladfjedre. hydrauliske støddæmpere med spiralfjedre |
| Vægt | 810 kg |
| Akselafstand | 2800 mm |
| Sporvidde for | 1370 mm |
| Sporvidde bag | 1430 mm |
| Længde | 4240 mm |
| Højde | 1130 mm |
| Top hastighed | 310 km/t |
