I 1931 tilbød Daimler en 6,5-liters version af deres Double Six 50 kendt som Double-Six 40/50. Denne bil er den allerbedste af disse modeller med et karosseri fra Martin Walter Ltd., designet af H.R. Owens.
Bestilt til den britiske filmstjerne Anna Neagle, har Martin Walter Daimleren et unik karrosseri og specifikation. Den var stort set ude af offentlighedens søgelys i næsten 60 år, før den vendte tilbage til concours-scenen i 1999 og vandt Pebble Beachs ‘Best of Show’.
De imponerende proportioner af karrosseriet blev oprindeligt tegnet af H.R. Owens fra Gurney Nutting. Han overdrev en allerede lang motorhjelm ved at montere en umuligt lav forrude. Når den blev kombineret med overdimensionerede egerhjul, gav det bilen et massivt udtryk.
Andre detaljer omfattede omvendt åbnende bagdøre, udvendige solskærme foran forruden, integreret opbevaring under bagsædet, dobbelte reservedele på bagsiden og en elefanthoved-mascot på køleren af François Bazin.
Efter at være blevet færdiggjort af Martin Walters værksted i Folkestone, deltog denne imponerende sports-coupé straks i det prestigefyldte Concours d’Elegance i Eastbourne på Devonshire Place, England. Den vandt førstepladsen Premiere Award samt en anden pris for den mest karakteristiske bil – to af de mest anerkendte hædersbevisninger ved begivenheden.
Denne bil blev bygget på chassis nummer 32382 og er den længste af alle de dobbelte seksere, der er lavet. Med en akselafstand på 4 meter kunne den komplekse motor stadig få bilen op på 160 km/t. Næsten en lektion i overengineering, brugte Double Six en V12-sideventilmotor koblet til en 4-trins Wilson gearkasse.
Daimler er et af Storbritanniens ældste mærker og har en historie, der går helt tilbage til bilens begyndelse. Deres allerførste biler blev bygget under licens fra Gottlieb Daimler og blev hurtigt officiel transport for den britiske kongefamilie. Passende til konger var Daimler-bilerne veludstyrede, og dette ry blev styrket i 1909 med indførelsen af sideventiler.
I størstedelen af sit liv forblev Martin Walter Coupe i private samlinger og blev ikke udstillet. En tidligere ejer på Isle of Man fjernede Daimler-motoren og erstattede den med en Buick rækkefirer, men beholdt den originale sideventilmotor. I 1990 blev bilen første gang set under karrosserireparation i London hos Crailville. I 1994 blev den reparerede bil sendt til USA for at gennemgå en femårig restaurering udført af Mark Goyette i Californien, mens Alan Taylor Company tog sig af den komplekse motor. Den originale 40/50-motor fulgte med bilen og blev genforenet med stellet. Det færdige projekt blev vist ved den 50. Pebble Beach i 1999, hvor den vandt ‘Best of Show’ – 67 år efter sin første pris i Eastbourne.
| Type | Begrænset produktion |
| Produktions år | 1931 – 1935 |
| Motor | 60° ‘Double-Six’ V12, langsliggende foran. kædetrukne sideventiler. 2 Daimler 7-dysse karburatorer |
| Volumen | 6511 cm³ |
| Boring | 84.5 mm |
| Slaglængde | 114 mm |
| Kompression | 6.0:1 |
| Effekt | 111.9 kW / 150 hk ved 2480 o/min |
| Karosseri / Chassis | Træ og stål karosseri på stål chassis |
| Forbremser | Tromler |
| Bagbremser | Tromler |
| Forhjul | 23 x 8″ |
| Baghjul | 23 x 8″ |
| Styring | Snegl/snekke |
| Affjedring for | Stiv aksel, halv eliptiske bladfjedre, Hartford friktionsfris dæmpere |
| Affjedring bag | Delt aksel, halv eliptiske bladfjedre, Hartford friktionsfris dæmpere |
| Vægt | 2641 kg |
| Sporvidde for | 1540 mm |
| Sporvidde bag | 1540 mm |
| Bredde | 1980 mm |
| Gearkasse | 4-trins Wilson for-valg |
| Top hastighed | 161 km/t |
