1928 Alfa Romeo 6C 1500 Sport

På mange måder var det Alfa Romeo der skabte den første Italienske sports vogn, nemlig 6C 1500. Denne serie af biler fik Grand Prix teknologi i en gade bil uden at gå på kompromis med det praktiske. Senere udviklinger af bilen fik faktisk succes i motor sport, og det var Scuderia Ferrari’s første kunde bil. Meget af 1500s succes skyldes den berømte Fiat ingeniør Vittorio Jano. Cheferne ved Alfa Romeo, inklusive Nicola Romeo, var imponerede over Jano’s P2 grand prix bil, så de lod ham designe en produktions udgave helt fra bunden. Han var meget bevidst om at bilens design, der gjorde P2 til en succes, både skulle fungere på banen og samtidig skulle fungere som en daglig transport løsning. Til trods for den ret store opgave, gav Alfa Romeo ham fuld kontrol over designet. Det viste sig at være en klog beslutning: modellen blev Alfa Romeo’s mest succesfulde, der dog hele tiden blev udviklet så den i sidste ende vandt alle de store gade race.

Meningen var at erstatte Alfa’s falmende R.L. og R.M. modeller, der ellers havde sejret ved løb som Targa Florio. Det var stærke holdbare modeller, men deres stødstangs motorer, designet af Giuseppe Merosi, haltede efter midt-tyvernes motor teknologi. Denne nye 1500 havde en 6-cylindret motor med overliggende knastaksler, der kunne fås I forskellige konfigurationer. Standard modellen havde en støbejerns motor med indbyggede topstykker. Motor volumen var 1486,6 cc og ydede 46 hk ved 4000 o/min, hvilket var rigeligt til bilens letvægts design og de meget rå veje i Italien.

Denne potente motor blev monteret i en helt ny stålramme, der var udtrykket for den funktionelle enkelthed i 1920’ernes mekanik. Alle fire hjul var affjedret med semi-elliptiske bladfjedre og gennemgående aksler både for og bag. Hjulene var Ridge Whitwirth egerhjul med mekaniske tromle bremser. Luigi Fusi og Roy Slater sammenlignede den med andre Italienske mærker som Ansaldo, Bianchi, Diatto og O.M. Forbedringer i Alfa chassiset inkluderede en letvægts styreboks, der hverken var spændt fast til chassis eller motor.

Kaldet Normale, blev basismodellen 1500 først offentliggjort på Milano Motor Show i april 1925 og blev oprindeligt navngivet N.R. efter virksomhedens grundlægger Nicola Romeo. Senere blev modellen kendt som 6C 1500 på Milano Motor Show i april 1926. Den italienske forfatter Luigi Orsini sagde: “Dens kombination af dristig teknologi og traditionelt håndværk og stil vakte stor interesse. Ligesom Bugatti’erne fra perioden hjalp 1500’ernes mindre størrelse dens vægt/kraft-forhold og bremseegenskaber.” Luigi Fusi og Roy Slater sagde: “Det var bestemt en modig satsning; hele designet var forud for sin tid, en lille højomdrejningsmotor i et let og smidigt chassis med ydeevne, der sikrede respekt.”

Uanset hvad tilskuerne tænkte, måtte de være tålmodige, fordi de første ‘serie 1’ produktionsmodeller først ankom i 1927. I løbet af den tid testede Vittorio Jano Normale-modellen grundigt, men en mere kraftfuld version var allerede under planlægning. Den kaldtes Sport, der benyttede et dobbelt overliggende knastaksel topstykke, meget lig det på P2, som vandt i Grand Prix. Dette design placerede indsugnings- og udstødningsventilerne i en vinkel, hvilket gjorde det muligt for stempelkuplen at have en halvkugleform. Systemet leverede omkring 10 hk mere og øgede topfarten til 125 km/t. Disse tal var gode nok til at vække interesse hos gentleman-racere som dem hos Scuderia Ferrari, der først kørte modellen i Modena og ved Mille Miglia. Omvendt blev mange af bilerne blot brugt som sportsvogne, mens andre blev udstyret med overdådige karrosserier fra nogle af Europas bedste designhuse.

Designet blev til sidst ændret for at inkludere en kompressor. Disse blev kaldet Super Sports, der blev kun lavet meget få 1500-modeller med kompressor. Som et bevis på chassisets styrke vandt Giuseppe Campari Mille Miglia i 1928 i sin 1500 Alfa med en gennemsnitshastighed på 84 km/t over 1618 km. Dette understregede en aktiv motorsportskarriere for en bil, der oprindeligt blev designet i 1925 som en almindelig touringbil. Faktisk var 6C 1500 en af de første modeller, der blev brugt både på vej og bane. Den var også i stand til at overgå langt større biler med sin hurtige respons og bedre vejgreb.

På dette tidspunkt fremstillede Alfa Romeo deres egne grundlæggende karosserier, men mange nøgne chassis blev sendt til designhuse som Touring, Castagna, James Young og Vanden Plas. Blandt disse var Zagato fra Milano, som blev det dominerende design for racerkunder. Ugo Zagato grundlagde firmaet efter krigen for at anvende flykonstruktionsteknikker på biler. Griffith Borgeson skrev i sin Alfa Romeo-bog, at Jano personligt opfordrede Ugo Zagato til at bruge stål rammer som erstatning for de traditionelle karosserier med træramme. Zagato brugte typisk aluminium på deres racerbiler, men denne bil har en stålramme til grand touring. Bygget med samme elegance og høje håndværksniveau som racerbilerne, var chassis nummer 0231191 en af de bedste sportsvogne tilgængelige i slutningen af 1920’erne. Det blev leveret som et nøgent chassis til Zagato, som monterede den spartanske, men sporty karosseri og interiør.

Denne bil blev bygget i det første år af Sport-produktionen, og den deler mange af sine designtræk med 6C’er fra samme års Mille Miglia. For eksempel har den samme skærmlinje, kølergitter, løbebrædder og lygter som Zagatos racerbil. Den største forskel mellem de to er placeringen af interiøret, som blev rykket tilbage i chassiset for at give plads til kompressoren på Super Sport. Uden kompressoren tillod Sport-chassiset, at Zagato kunne montere et tredje rumlesæde samt reservehjul bag på bilen.

I 1928 blev 1500-modellen erstattet med 1750, en mere holdbar bil bygget med de samme ingeniørprincipper og design. 1750 fortsatte Alfas Mille Miglia-arv ved at vinde racet både i 1929 og 1930.

TypeSerie produktion
MotorRække 6
ÅndingKompressor
VentilerDOHC 2 ventiler/cylinder
Benzin tilførselZenith 42 HA karburator
Volumen1487 cc
Boring62 mm
Slaglængde82 mm
Kompression6:1
Effekt56,7 kw / 76 hk ved 4800 o/min
Karosseri/chassisStål ramme med stålplade karosseri
Fordæk4.75 X 18
Bagdæk4.75 X 18
Bremser forTromler
Bremser bagTromler
Affjedring forStiv aksel med semi elliptiske bladfjedre, friktions dæmper
Affjedring bagStiv aksel med semi elliptiske bladfjedre, friktions dæmper
Vægt845 kg
Akselafstand2920 mm
Sporvidde for1380 mm
Sporvidde bag1380 mm
Længde3970 mm
Gearkasse4-trins manuel med baghjulstræk
Top hastighed140 km/t