
Daimler’s første motor, som han byggede sammen med sin ven og partner Wilhelm Maybach, var en horisontalt liggende 4-takts 1-cylindret enhed. Den blev hurtigt erstattet af grandfather clock-motoren, en lodret monteret, noget mindre motor der var perfekt til at montere i køretøjer. Dette var den første motor der brugte en karburator med svømmehus, udviklet af Maybach, hvilket gjorde styringen af motoren mere stabil.
Næste skridt var at montere motoren i en hestevogn hvilket de gjorde i sommeren 1886. Motoren var stadig luftkølet men ydede 1,1 hk, motoren var monteret centralt, foran bagsædet, hermed havde de bygget verdens første benzin drevne 4-hjulede bil. I 1887 blev motoren vandkølet, men manglede stadig en effektiv køler.
Den skelsættende nye detalje ved dette køretøj, var transmissionen. Motorens ydelse blev overført med bæltetræk til en aksel med bælteskiver af forskellig størrelse. Herfra blev kræfterne overført til hjulene via tandhjul.
| Motor | Grandfather’s Clock-Type 1-cylindret med gløderørs tænding |
| Volumen | 100 cm³ |
| Ydelse | 0,8 kw / 1,1 hk |
| Maks omdrejninger | 600 o/min |
| Designere | Gottlieb Wilhelm Daimler, Wilhelm Maybach, Wilhelm Wimpff & Sohn (Carriage) |





