Mercedes-Benz C11 er en Group C prototype racerbilsmodel, der blev introduceret til World Sports-Prototype Championship i 1990. Den blev bygget af Sauber som efterfølger til Sauber C9 og benyttede den samme Mercedes-Benz M119 5,0L twin turbo V8-motor. Det var første gang, at Mercedes-Benz valgte at sætte deres navn på bilen i stedet for blot at bruge Sauber-navnet.
Efter succesen med Sauber C9 var Mercedes-Benz C11 den sidste Group C prototype bygget af Sauber Mercedes teamet før introduktionen af 3,5 liters kategorien. Hvor C9-chassiset primært var konstrueret af aluminium, blev C11 bygget af kulfiber. Chassiset blev designet fra bunden af Leo Ress, som havde været med i teamet siden Sauber C7-tiden, og den første model blev bygget af det lokale schweiziske firma Nobrac (“carbon” stavet bagfra). De resterende blev bygget af DPS Composites i Surrey, Storbritannien, hvis leder Dave Price også var teammanager hos Sauber. Det nye chassis var designet til mere downforce med et lavere frontareal. Ved 320 km/t genererede det 26,2 kN downforce, cirka 4,4 kN mere end C9 ved samme hastighed. I modsætning til Sauber C9 havde den nye C11 ikke en lav downforce/lav luftmodstands-konfiguration til Le Mans, da dette løb ikke var en del af mesterskabs sæsonen i 1990. Hele bilen var betydeligt slankere i udseendet end sin ældre søskende og var både lettere og stivere. Ballast blev tilføjet for at hæve minimumsvægten til de krævede 900 kg med yderligere 5 kilo til sikkerhed. Der blev lagt særlig vægt på luftindgange og -udgange omkring hjulkasserne, og luftstrømmen gennem cockpittet blev forbedret for førerens komfort. Udviklingsprogrammet omfattede også brugen af en rullende vindtunnel, hvilket var unikt for Group C på det tidspunkt.
En ny Mercedes 5-trins transaksel blev designet med bagophænget for øje, og det tidligere længdegående fjeder/dæmper-design fra C9 blev opgivet til fordel for en tværgående opbygning, der blev betjent af trykstænger. Dette tillod en bedre integreret bagende, som ifølge designeren Leo Ress var meget mere stiv end tidligere. Forophænget forblev lignende den ældre bil med indvendige tværgående spiralfjeder/dæmper-enheder, der blev betjent af trykstænger. Bremserne var Brembo, og dækkene blev skiftet fra Michelin til Goodyear.
5-liters, twin-turbo Mercedes-Benz M119-motoren blev bevaret fra den ældre bil og blev hentet direkte fra Mercedes motorfabrik i Untertürkheim. Den blev udviklet af Willi Muller og Gerd Witthalm og blev returneret til Stuttgart efter hvert løb, mens transmissionen forblev på Sauber-fabrikken i Hinwil. I racetrim var den indstillet til at producere omkring 730 hk (540 kW; 740 PS), hvilket gav den bedste kombination af effekt og effektivitet for Gruppe C, som var en brændstofallokeringsformel. Ved højt boost kunne den nå op på 2,4 Bar og yde 850 hk ved 7.000 omdrejninger i minuttet.
| Type | Racer bil |
| Motor | M 119 90° V-8, langsliggende center. DOHC med 4 ventiler/cyl, Indsprøjtning med 2 KKK turboer |
| Volumen | 4973 cm³ |
| Boring | 96.5 mm |
| Slaglængde | 85 mm |
| Kompression | 8.5:1 |
| Effekt | 708 kW / 850 hk ved 7000 o/min |
| Karosseri / Chassis | Kulfiber monocoque med bagerste stålramme til motoren |
| Bremser for | Skiver |
| Bremser bag | Skiver |
| Affjedring for | Dobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmper, krængningsstabilisator |
| Affjedring bag | Dobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmper, krængningsstabilisator |
| Vægt | 905 kg |
| Gearkasse | 5-trins manuel |
| Top hastighed | 400 km/t |
